Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/492

ikke er læst af Valdøler, og det 3die har aldrig været omtalt paa Tryk. Imidlertid synes de alle at være lige ægte, thi hvad Sagnet her beretter, er aabenbart rigtigere, end hvad Brudstykket siger, at Heller var det Sted nedenfor Urden, altsaa ved Alstadsæteren, hvor Kongen og hans Mænd holdt Maaltid. Der maa her tidlig være skeet en Forvexling, thi Kilden, som Brudstykket kjender nær „Heller“, findes virkelig lidt ovenfor „Hellaren“; den kaldes endnu „Kjellen“ og har friskt og klart Vand, men dette vides ikke længer at have nogen lægende Virkning. Disse Steder findes omtrent paa det høieste af Urden. Den fortsættes et godt Stykke østover uden væsentlig stigning og gaar derpaa nedover; det Sted, hvor man under Nedstigningen faar se den lidt bortenfor liggende Gaard Grønninge, kaldes „Høgskjærve“. Da Olav kom hid, fortalte Bonden paa Grønninge, saa han sig om og sagde: „Her skal bygges en Gaard, og der skal Kornet aldrig fryse.“ Fortælleren tilføjede, at det kunde Olav sige, fordi han var en indsigtsfuld Mand og skjønte, at Landet var dugeligt for Korn, og naar han betragtede Fjeldstrøg og Dalstrøg, saa han, der var Træk fra én Kant bestandig og deraf kunde han skjønne, at det ikke vilde fryse. „Og det fryser her aldrig, uden det fryser i hele Bygden, og det er en Sjeldenhed.“ Om man slaar efter hos Strøm (II 269), vil man her i Bondens Mund gjenkjende ikke alene Strøms hele Beretning, men ogsaa hans Ræsonnement over Kongens Mirakler: kun har Sagnet nu slaaet sammen det Sted, hvor Vinden svalte Kongen, med selve Sæteren, hvor han udtaler sin spaadom og fordriver Troldene. Dette Sagn kjendte ogsaa min Hjemmelsmand, men han havde intet nyt eller fra Sagaerne afvigende. Sæteren, hvor Kongen var om Natten efter Reisen over Urden, bliver altsaa Gaarden Grønninge; den er saaledes efter Sagaen bygget