Han har altsaa tænkt sig Afstanden fra Stav til Stiklestad som mindst et Par Mil, medens den fra Vuku til Stiklestad er gode 3 Fjerdinger! Snorre lader fra Stav til Stiklestad Dag Ringssøn drage „den nordre Vei“, Kongen „Hovedveien“; dette er altsaa den søndre ɔ: paa sydsiden af Elven; men som bekjendt ligger Stiklestad paa Nordsiden. Fra Udgangspunktet om Morgenen bruger Dag en 3 Timer længer for at naa Stiklestad; hvorledes er dette muligt? For at forklare dette har man fundet paa den Udvei at lade Dag gaa en omvei opover Aasen langs Lexdals-Vandet; derved kunde han forsinkes i adskillige Timer, men det er dog en aldeles urimelig Vei, naar det var Meningen, at begge Hærafdelinger skulde holde nogenlunde sammen, og naar man ventede snart at komme i Kamp. Og denne Udvei er kun grebet, fordi man forudsatte, at Snorre var kjendt i Værdalen og maatte vide, at Stiklestad laa paa Nordsiden af Elven. Men det er tydeligt, at han tænker sig baade „þjóðveginn“ og Stiklestad søndenfor Elven. Endnu en Indvending kunde lade sig gjøre: paa Stav mønstrer Olav sin Hær, opfordrer Hedningerne til at lade sig døbe, og dem, der ikke vil dette, sender han hjem. Han skulde altsaa ikke førend langt nede i Værdalen have opdaget de mange Hedninger eller ikke afskediget dem før Dagen før Slaget. Det er dog en stor Urimelighed, at Kong Olav, der nærede en dyb Afsky for alt hedensk, saaledes skulde have ført mange Hundreder af Hedninger med sig ind i sit Rige og 2 Dagsreiser ned i Dalen!
Snorres Fremstilling kan vi saaledes ikke blive staaende ved; vi maa undersøge, hvorledes den er bleven til. Hans Kilder har vi vistnok ikke længer i uforvansket Tilstand, men vi finder dog deres Spor igjen i Konungatal og i den norske Afskrift af den legendariske Saga. Ogsaa her nævnes den Mønstring, hvorved der fandtes 900 Hedninger og
