Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/500

disse fik Valget mellem at døbes og at vende hjem; ogsaa her drager 400 hjem, 500 lader sig døbe – altsaa ganske samme Beretning som hos Snorre. Men – i Konungatal sker dette, „da Kong Olav var kommen ud af Sveakongens Vælde“, og før han kom ned til Sul, altsaa paa Østsiden af Fjeldet. Saa er det ogsaa i den legendariske Saga; her drager Olav „mellem Oplandene og Svithjod“, holder Mønstringen „paa det Sted, som hedder Stavamyrar“ (Cap. 81), og kommer først senere til Sult (Cap. 83); i det foregaaende er Helsingeland nævnt, og strax efter nævnes Helsingeland og Jemtland: forsaavidt man tør stole paa Udtrykkene, skulde altsaa Stavamyrar søges i et af disse Landskaber. Man ser her, at begge Snorres Forgjængere er enige om, at Mønstringen foregik østenfor Fjeldet, og den ene kalder som Snorre Stedet Stavamyrar; vi har ovenfor vist Vanskelighederne ved Snorres Fremstilling. Hvad kan have bevæget Snorre til at forlægge Scenen til Værdalen? Aabenbart Stedsnavnet Stafr, som alene Snorre nævner, og som han kjender andensteds fra. Han har formodet, at Stavamyrar maatte ligge ved Stafr, og paa denne Formodning har han bygget sin Fremstilling. Den er forresten ogsaa sproglig uheldig; Stavamyrar kommer ikke af Stafr, men af Stafar, og Stavamýrr betyder vel simpelthen en Myr, hvorover der er lagt Stokke, Kloppevei. Snorre kan forresten til sin Undskyldning fremføre, at han andenstedsfra kjendte en Høvdingegaard Stafr i Værdalen, og at denne Beretning har forført ham til at kombinere Stafr med Stavamyrar. I Haakon den godes Saga nævnes nemlig blandt de thrønderske Høvdinger en Narfi af Staf i Veradal, men ogsaa han findes i mistænkeligt Selskab: ved Siden af ham nævn s fra Orkedalen en Kárr af Gryting (i Orkedalen findes Grjotar, ikke Gryting), fra Strinden en Ormr af Lioxo (her