Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/502

Denne siden er ikke korrekturlest

for sent. Vi har seet, at denne Forklaring ikke er heldig, og at den endog giver Kongen Skyld for den uheldige Ordning. Langt anderledes fremstiller den legendariske Saga Forholdet. Kongen har efterladt Dag i Sverige for at samle flere Folk (Cap. 80), Kongen biede nogen Tid efter ham ved Grænsen (a Uplandnm), men da han ikke kom, drog han videre frem. Naar han nu i det følgende ligger én eller to Dage over paa Stav, bruger to Dage for at naa Stiklestad og ligger her over i 3 Døgn, saa ligger Forsvaret herfor i det foregaaende: Kongen ventede Forstærkning, før han drog videre, men maatte indlade sig i Kamp med Bønderne, netop som Dags Hær var i Nærheden. Jeg kan ikke skjønne andet, end at ogsaa her den ældre Saga fremstiller Sagen korrektere end Snorre.

Om Stedet, hvor Slaget stod, kan der ikke herske megen Tvivl. Kongen siges at fylke paa en Høide, og hans Mænd stormede saa kraftigt ned paa Bondehæren, at denne veg laa langt tilbage, at de forreste Kongsmænd stod, hvor før de bagerste Bondemænd havde staaet[1]; endelig tilføjes, at hvor Kong Olav faldt, der blev Stiklestads Kirke reist og bygget saaledes, at den Sten, som den hellige Konge faldt paa og farvede med sit Blod, blev indbygget i Alteret[2]. Dette stemmer ganske med Stedsforholdene. Nogle hundrede Alen ovenfor Kirken gaar tversover Dalen fra Nord mod Syd en Bakke, der deles i to ved en Sænkning, hvorigjennem nu Hovedveien gaar; paa den sydlige Del staar nu det barbariske Monument over St. Olav, uagtet han dog hverken faldt her eller begyndte Slaget herfra. Hvis han nemlig havde fylket her, havde han maattet gjøre et Anfald paa skraa henimod Kirken; men da der ikke kan

  1. Hskr. Cap. 238.
  2. Leg. Saga Cap. 99, 126.