Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/504

DEN HELLIGE KONG HAAKON

OG

FOLKE–VISEN OM HANS DØD.

AF

DR. GUSTAV STORM.

Endnu for faa Aar siden vidste ingen noget om, at vi har havt en Helgen ved Navn „Hellig Kong Haakon“, og udenfor de egentlig Lærdes Kreds er Kundskaben om ham neppe endnu udbredt, og dog har – som vi skal se – to af vore Haakoner til forskjellige Tider baaret Helgennavn. Da Svend Grundtvig for ca. 15 Aar siden lod trykke den danske Folkevise om Haakon Haakonssøn, formodede han, at Visens „hellige Hagen“ var en Forvanskning af „Helled Hagen“, det danske Navn paa Nivlungen Hogne^[1]; da Allen nogle Aar senere fandt et Brev af 1521, hvorefter Kristian II har ansøgt Paven om at kanonisereen „hellig Hagen“ kunde han erklære denne Helgen for „ellers ubekjendt“^[2] og i de samme Aar citerer Nicolaysen et Brev af 1531, der omtaler den hellige Hogen’s Alter i Oslo, med det Tillæg, at der ikke kjendes nogen Helgen af dette Navn^[3]. Der kom, saaledes omtrent samtidig Vidnesbyrd frem fra flere Kanter om Helgenen, og man maatte derfor tage dem nærmere i Øiesyn. Opmærksomheden henlededes da paa Haakon Haakonssøn,

1. Danm. Folkev. III S. 312.
2. Allen, de tre nordiske Rigers Historie IV, 2. 452.
3. Norske Fornlevninger S. 727.