ophøiet den til Kathedralkirke –, og paa samme Tid foretog han den store Udvidelse og Ombygning af Kirken, hvorved den fra en middelsstor sognekirke kom i størrelse til at staa ved Siden af, om ikke over Landets fleste Domkirker. Ved sin Kroning (1299) skjænkede han den nye Gaver, og samtidig fik dens Provst Rang med Rigets Baroner, dens Kanniker med Riddere osv. I 1308 hævede han Kirken til den 2den i Rang af de kongelige Kapeller, og i 1314 bestemte han, at dens Provst for Fremtiden skulde være Rigets Kansler. Efter en saa storartet Gavmildhed maatte man anse Haakon den 3die som Grundlægger af en ganske ny Kirke, og i Mariakirkens Segl afbildes han derfor som dens Stifter[1]; dens Geistlige fik snart ogsaa et Minde om ham at opbevare, hvortil de kunde knytte sin Taknemmelighed. I sit Testament, der end yderligere berigede Kirken, bestemte han nemlig, at han skulde begraves der, og at paa hans Aarsdag en stor Almissenddeling skulde finde Sted: Provsten skulde bespise 60 Fattige, Kollegiet 60 andre samt føde og klæde 8 Mænd og 5 Kvinder osv. Den 8de Mai maa derfor have været en festlig Dag i Oslo, og det kan ikke feile, at Tilstrømningen til Kirken da har været stor, og at denne Fest har maattet holde Mindet om ham her vedlige. Vi ser da ogsaa i et Brev af 1387, at Oslo Biskop, hvor han skal nævne Haakon den 5te, mindes ham som den Haakon, „sæm at Marikirkiu i Oslo huiler“[2]. I denne Kirke dannede der sig efterhaanden en Art Familiebegravelse om Haakon: allerede i hans levende Liv var hans Hustrus Morfader, Fyrst Witzlav af Rygen († 1302), begravet her, rimeligvis ogsaa hans Hustru Dronning Eufemia (hvis Dødsdag ialfald feiredes her), og efter hans Død sees, at hans
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/508
Denne siden er ikke korrekturlest
