Datterdatter og hendes Mand Jon Havthorssøn samt Jon Marteinssøn (gift med Datter af hans Dattersøn Sigurd Havthorssøn) fastsatte, at de skulde begraves her[1]. Men rimeligvis har mange flere af hans Efterkommere faaet sin Hvileplads i Kirken; endnu saa sent som i 1500 skjænker Knut Alfssøn (der i 7de Led nedstammede fra Haakon V) Mariakirken Gods, for at der skal holdes 3 Aartider for hans Fader Alf Knutssøn, hans Broder Odd Alfssøn og hans afdøde Hustru Gyrild (Gyllenstierna) og for alle hans Forfædre[2]; disse Knuts Slægtninge er da vistnok begravede i Kirken, ligesom saa mange andre af Kong Haakons Ætlinger, og ved sine „Forfædre“ tænker han vistnok ikke mindst paa Kirkens Stifter, den hellige Haakon. Muligvis var nemlig ved denne Tid en Kultus her oprettet for den hellige Konge, og var det ikke skeet, maa den være indført kort efter; thi ifølge et Brev af 1531 var den „Rente“, som Mariakirken havde i Værge for at opretholde den aarlige Tjeneste ved „hellig Haakons Alter“, skjænket af Henrik Krummedike, og en saadan Handling maa forudsættes at være skeet paa en Tid, da denne havde sit faste Tilhold i Viken, medens han fra 1503 boede i Danmark og kun ved enkelte Leiligheder optraadte i Norge. Da denne Dotation saaledes maa være skeet i Tiden om 1500, og da den desuden er knyttet til Mariakirken, kan man ikke være i Tvivl om, at hans „hellige Haakon“ er den samme hellige Haakon, som havde bygget Kirken, laa begravet der med mange af sine Ætlinger, og hvis Aartid Kirken i næsten 200 Aar havde feiret. Nogen Forvexling er paa dette Sted ikke godt tænkelig.
Den nye Belgens Dyrkelse synes at være opstaaet for sent til, at den kunde vinde nogen synderlig Udbredelse i den
