oprindelige Text at kjende. Visen er nemlig ikke samtidig; ingen norsk Konge blev begravet i Mariakirken i Oslo undtagen Haakon V, Kirkens stifter († 1319), altsaa først længe efter hans Død kunde man sammenblande ham med hans Farfader og fortælle, at „Kongerne pleie at ligge i Mariakirken“. Men visen kan alligevel ikke kaldes modern, dertil indeholder den for mange egte Træk, som en nærmere Gjennemgaaelse vil vise.
Visens 2det Vers fortæller, at Kong Haakon udbyder Leding og agter sig til Skotland, ganske som Sagaen fortæller om Haakon Haakonssøn:
Byder han ud af Norie
saa mangen gumstig (?) Mand
baade med Kost og Værge;
til Skotland agter hand.
Og han drager som i Sagaen ud fra Bergen:
V. 6: De lagde ud fra Beren
og ud fra Berne-bro;
Silke-Segl var slagen til Raa
og under var Boningen (?) blaa.
V. 10: De lagde ud fra Beren
og ud fra Berne-Brygge;
alt det Folk, paa Bryggen stod,
de felde saa modige Taare.
Efter Sagaen foregik forud for Afreisen en Forhandling mellem Haakon og hans Søn Magnus, hvor denne tilbød sig at drage til Skotland, Kong Haakon takkede ham „med mange fagre Ord“, men vilde dog reise selv og overdrog hele Landsstyrelsen til Magnus. Ogsaa denne Episode gjenfindes i Visen, der dog synes kun at have opfattet sidste Led i Forhandlingerne og giver Magnus’s Svar derpaa:
V. 7: Hør du Magnus, Sønnen min,
Du skal være hjemme,
raade skal du for vore Hus
og Norge skal du gjemme.
