vi tør ikke med Sv. Grundtvig og S. Bugge rette Versene for at faa istand Rim. Dette Resultat synes at skulle rokkes derved, at, som S. Bugge har paavist, flere Rim i Visen er danske, navnlig da Rimet i 1ste Vers (lange og fanget); men netop dette Vers maa være nyt og tilhøre den danske Omarbeidelse, hvorved Stumperne af de to Viser blev til en. Det lyder nemlig:
Det er nu skeet,
som spaaet haver været for lange
om hin hellige Haagen Konning:
Norige haver han fanget.
Allerede Ordet „skeet“ viser, hvor forholdsvis modernt dette Vers er, Udtrykket „spaaet for lange“ er (som Grundtvig viser) en meget brugt Vending i danske viser, og selve Indholdet – Spaadommen, at den „hellige Hagen“ skulde blive Konge i Norge – er uegte og passer ikke paa de norske Haakoner, ligesom verset ogsaa er en høist uheldig Begyndelse paa et Digt, som fortæller om den hellige Konges Død. Den danske vise om hellig Haakon tør derfor ansees for temmelig modern. Det danske Haandskrift, der har bevaret Visen, er fra ca. 1560, i Bergen fandt vi en Antydning til den fra Aar 1557, og stort ældre ved jeg ikke at gjøre den, thi Spor af Katholicisme kan den ikke opvise. Den hellige Konge er en opofrende Ven og en brav Regent: han giver sin Søn gode Raad, som en protestantisk Konge ikke skulde skamme sig over, men til Hellighed mærker vi intet; Visen har ikke udstyret ham med saa meget som en eneste Legende.
