af Halvdan Svartes Død nævnes de 4 Fylker, denne Konge besad: det er Hedemarken, Raumarike, Vestfold og Ringerike; altsaa betragter ogsaa Snorre Ringerike som et af Fylkerne paa Oplandene[1], medens Hadeland, Thoten osv. kun er Landskaber. Senere er det jo ogsaa bekjende, at Ringerike var et virkeligt Kongerige, under Sigurd Syr[2]. Hadeland og Thoten har oprindeligt ikke engang hørt sammen med Ringerike, de omtales først som Tilbehør til det Hedemarkske Kongerige og gik derfra over til Ynglingeætten; overalt hos Snorre nævnes de adskilt fra Ringerike[3]. Gudbrandsdalene har ogsaa hørt til de gamle Fylker, om det end ikke har været et Kongerige[4] undtagen kort før Olav den helliges Tid (Gudröðr Dalakonungr[5]. Det egentlige „Fylke“ har ikke strakt sig længer nordover end til Vaagerusten, saa at Lesje, Lom og Vaage har ligget udenfor. Dette sees klart af Fortællingen om Dalegudbrand: de, som i Lom eller Vaage ikke vilde omvende sig, flygter syd til Dalene; da Gudbrand faar høre om Olavs Optræden i Lom, sammenkalder han „alle“ Dølerne til Hundorp, men dog kommer ingen fra nordre Gudbrandsdalen[6]. Ogsaa senere fortælles om en Reise fra Lesje til Gudbrandsdalen[7], og Steig, som er lige ved Hundorp, siges at ligge „i den nordre Del af Dalene“[8]. Først i Landsloven finder vi de 3 nordlige Landskaber forenede med „Dalene“ til ét Fylke, dog delt i to „Halver“. Østerdalen er først meget sent anerkjendt som Fylke; endog paa Kong Magnus’s Tid vaklede man: i Landsloven (1273) regnes Østerdalen som Fylke, i hans Testament (1277) ikke. Isaafald har Dalen altsaa i daglig Tale været anseet for et Tilbehør til Hedemarken, thi det var dens ældre Stilling: paa St. Olavs Tid havde Østerdølerne sit Værnething paa Hedemarken, og Østerdalene betragtedes som „Udbygder“[9]. – Foruden disse Landskaber kunne ogsaa medtages Fjeldbygderne, fra Sætersdalen til Valders; om dem alle gjelder, at de ikke betragtes som Fylker, de omtales i Reglen som lidet bebyggede, fjærnede fra Hoveddalene. Om de har søgt Thing i Hovedbygderne, ved vi ikke. Valders synes dog tidligt at være knyttet til de vestlandske Fylker, siden en Lendermand fra Val-
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/523
Denne siden er ikke korrekturlest
