saaledes sammenstøbt af en udenlandsk Tradition (om et Vand, Kilde eller Myr) med en indenlandsk (om Jordens Beskaffenhed i Bjørkedalen). Imidlertid blev det den, som i nyere Tid vakte mest Opsigt og fik Indpas i den lærde Litteratur gjennem Peder Claussøn og hans Oversætter Torfæus. Peder Claussøn har rigtignok gjengivet Kongespeilet paa en eiendommelig Maade, idet han siger: Der skrifuis udi en gammel Bog, kaldis speculum regale, at paa Søndmør ligger et moratz eller myrkier, kaldis Biorkedalsmyr, udi huilcken om Mand nedsticker en Heslekep, da blifuer den til en Huedsten inden 3 Aar, saa meget som i Jorden staar, oc det andet blifuer Træ som staar ofuer Jorden, oc der voxer Elletræ nock i samme Kier, som icke forvandlis om det stickes i Jorden.“ I Kongespeilet tales der hverken om Hassel eller El eller Hvedsten, saa at disse Ord er ligefrem tilsatte af Oversætteren: han har rimeligvis læst hvatki tré som „heslitré“, opfattet „ørinn“ som Or (Elletræ) osv. Man tør nemlig ikke formode, at Peder Claussøn har været kjendt i Bjørkedalen, thi her voxer ikke Hassel og Or, men Furu og Ener, Birk og Alm. Den første, der optraadte mod Beretningen, var Er. Pontoppidan, der kjendte den fra Ramus (Norges Beskrivelse. Kbh. 1715) og af naturvidenskabelige Grunde betvivlede den. Efter at have forhørt sig paa Søndmøre hos Sognepræsten i Volden (Iver Munthe) kommer han til det Resultat, at Almuen har taget „Amiant“ (ɔ: Asbest), der findes i et Fjeld nær Birkedal, for forstenet Træ, og han fremhæver, at denne „Amiant“ ikke findes i Myren, men udenfor den[1]. Presten Strøm, der selv drog til Birkedalen i 1757, kunde imidlertid oplyse, at der i det hele ikke findes nogen Birkedalsmyr (men derimod et Birkedalsvand, der vel er en Fjerding langt), og er enig med Pontoppidan i, at Fabelen er fremkommen ved Troen paa, at den Amiant, som fandtes et Stykke Vei ovenfor Vandet, ansaaes for Petrefakt og endog kaldtes Træ-steen[2]. Isaafald nærmer vi os altsaa til
- ↑ Norges naturl. Historie I 143.
- ↑ Søndmøres Beskrivelse II 366. Dette bekræftes ved nyere Undersøgelser. Geologen Kand. H. Reusch hørte i 1875 Bønderne i Birkedalen berette, at man fandt „forstenet Træ“ i Elvene. Han skriver derom i et Brev, hvoraf jeg med hans Tilladelse citerer: „Denne Angivelse er vistnok gjort i god Tro. I Dalen forekommer nemlig en Bergart, Olivinsten, der paa Aarer pleier at føre Asbest; visse
