Da dette foregik, var han, skjønt han endnu kun
kalder sig Erkedegn og Kannik, allerede i Rom udnævnt
til Biskop i Bergen, hvilket skede 28de Januar 1461[1].
Herom kunde Finboge naturligviis 11. Febr. ikke have
nogen sikker Besked, medens han jo dog aabenbart maa
have ventet paa sin Udnævnelse. Naar han imidlertid
ikke kalder sig electus, skulde man tro, at han heller ikke
har været valgt af Capitlet. Personlig har han altsaa
ikke været i Rom som Candidat til Bispestolen, og Hovedafgiften
(33⅓ fl.) er ogsaa i April erlagt i Rom ved et
Handelsfirma.
Om hans Virksomhed som Biskop vides omtrent Ingenting. Han har fremdeles forøget sit Gods i Hamars Stift og besøgt dette, hvor han ogsaa paa Thoten erhvervede sig ny Eiendom[2]. Han døde 15de Mai 1474.
Finboge har havt en Broder, Olaf Nilssøn, der i 1466 omtales som Kannik i Hamar og Sognepræst til Næs paa Hedemarken[3]. Begge disse geistlige Brødres Arving blev en Søster Ingerid, der havde været gift med en Jorund, men mistet og arvet de fleste af sine Børn og tilsidst sad der ene igjen med ikke lidet Jordegods paa Oplandene. Denne Kvinde oprettede 1493 et Præbende ved Hamars Domkirke[4].
Da Finboge var død, har Capitlet, støttet af Erkebiskop Olaf, aabenbart bestræbt sig for at give sin canonisk noksom hjemlede, men i mere end et Aarhundrede sjelden respecterede Valgret det størst mulige Eftertryk.
