Derpaa besluttede vi enstemmig at udsee tre troværdige Mænd af vort Collegium, nemlig Herrerne Matthias Boesen, Simon Hemmingssøn og Peter Bugge[1], hvem vi bemyndigede til hemmeligt og enkeltviis omhyggelig at modtage hver Enkelts Stemmegivning, først dog sin egen og dernæst vor, og efter at have samlet og nedskrevet Voteringen offentlig at bekjendtgjøre den. Disse scrutatores modtoge det dem overdragne Hverv, og, idet de trak sig tilbage til et Hjørne af vort Capitel, undersøgte de hemmelig og samvittighedsfuldt Alles Stemmegivning, saaledes som de senere berettede os, først gjensidig hverandres, derefter vore, som det var dem paalagt af os, redigerede saa voteringen skriftlig og bekjendtgjorde den derefter Herved blev bragt i Erfaring, at Alle som En havde givet sine Stemmer paa Hr. Magister Johannes Teist, Baecalaureus i den hellige Theologi, Archidiaconus i Bergens Capitel og selv tilstedeværende ved Valghandlingen, som en ubetinget forstandig og discret Mand, medrette rosværdig formedelst lærd Dannelse og gode Sæder, i lovlig Alder og indviet til de hellige Embedsgrader, født i lovligt Ægteskab og vel forfaren i aandelige, som i verdslige Ting. Ovennævnte Hr. Matthias, Capitlets Senior, udvalgte ham da efter vort Paalæg og i alles Nærværelse til Biskop paa saadan Maade: I Navnet Gud Faders, Søns og den hellige Aands! Amen. Da, siden vor Bergenske Kirke er ledig ved den forrige Biskops Hr. Finboges, god Amindelse, dødelige Afgang, Kannikerne og Capitlet samdrægtig have givet sine Stemmer til Magister og Archidiaconus Johannes Teist, udvælger jeg Matthias paa vore samtliges Vegne samme Magister Johannes til den Bergenske Kirkes Biskop og Pastor. Det saaledes høitidelig foretagne Valg tiltraadte derpaa Hr. Erkebiskoppen ved at give det sin Confirmation, og vi bifaldt det alle som os kjært og behageligt. Idet vi derfor tilbøde Valget til Archidiaconen, Mag. Johannes Teist, og indstændig bønfaldt ham om at modtage det, samtykkede han omsider i vore Ønsker, idet han ikke vilde modstaa Guds Vilje i det paa ham
- ↑ Alle disse tre synes efter Navnene at dømme at have været danske Mænd.
missum), eller der kunde finde Sted accessus, hvorved Valget „efter guddommelig Indskydelse“ afgjordes ved Acclamation. See min Krønike om Erkebisperne S. 108, hvor dog desværre Noterne 1. og 2. ved Bogtrykkeriets Feil have byttet Plads.
