Gaute[1]. Ikke længe før sin Ophøielse var han ogsaa bleven Archidiaconus i Bergen.
Efter det paa ham faldne Valg til Biskop begav han sig til Rom og ledsagedes rimeligviis paa denne sin Færd af Erkebiskop Olaf, thi i ethvert Fald drog ogsaa denne ved denne Tid til Rom. Hans Theiste synes paa Veien at have aflagt et Besøg ved Universitetet i Bologna[2]. I Rom døde Erkebiskoppen den 25de Nov. 1474 og blev begravet ved S. Agostino. Hans Theiste opnaaede kort efter Bergens Bispestol (2den December), men naturligviis ikke i Form af Bekræftelse af Capitlets Valg, men ved Provision efter Forestilling af „Cardinalen af Mantua“, Franciscus Gonzaga. At just denne Cardinal fik med Sagen at gjøre, er let forklarligt deraf, at han var en Søstersøn af Kong Christiern I’s Dronning, Dorothea, og Kongen havde ved sit Besøg i Rom i April samme Aar gjort denne sin Besvogredes personlige Bekjendtskab. Den 5te Januar 1475 fik Hans Theiste, der nu kaldes Biskop, og derfor maa være bleven indviet i Rom, Kvittering for sin Hovedafgift (nu forhøiet til 66⅔ fl.) og den mindre Afgift til Cardinalen, hvoraf Halvparten eftergaves ham[3]. Hvor længe han er bleven i Rom, vides ikke, altsaa heller ikke, om han der har truffet Dronning Dorothea, der foretog den første af sine to Romerreiser i Foraaret 1475, da der just var Gyldenaar. I Juni s. A. blev Gaute, den afdøde Erkebiskops Brodersøn, udnævnt til hans Eftermand i Nidaros.
Som regjerende Biskop i Bergen finder vi jevnlig Hans Theiste deeltagende i politiske Anliggender. I April
