1476 see vi ham som eneste norsk Biskop ved Siden af sex danske og en Titulærbiskop af Grønland i Rotneby i Bleking[1], aabenbart i Anledning af det frugtesløse Møde, som Christiern I just dengang holdt med de Svenske i Kalmar. I 1478 var han i Oslo sammen med alle Norges øvrige Biskopper ved et Raadsmøde, til hvilket Kong Christiern selv havde indfundet sig, og hvor adskillige vigtige Bestemmelser bleve tagne om Grændserne mellem den geistlige og verdslige Myndighed[2].
Efter denne Konges Død deeltog han i Forhandlingerne under Thronledigheden. Som bekjendt var Stemningen inden det norske Rigsraad eller en stor Deel deraf ikke gunstig for Bevarelsen af Foreningen med Danmark. En først nylig udgiven tydsk Krønike udtaler, at de norske Rigsraader vilde have sin egen Konge og være de Danske kvit[3]. Det er vistnok ogsaa sandt, men Tingen var, at de Ingen havde, der kunde eller vilde blive Konge, og i Sverige, som det laa nærmest at see hen til, havde Steen Sture nok med at tænke paa sig selv. Imidlertid var Hans Theiste med sin Erkebiskop Gaute, til hvem han synes at have staaet i et nærmere Forhold, og med Hr. Jon Smør, der blev Rigsforstander, kommen til Baahuus, hvilket Slot man forgjeves beleirede. Som bekjendt førte det Hele til Intet, og Kong Hans blev hyldet og kronet i Throndhjem 1483. Siden finde vi Biskoppen i Kjøbenhavn 1489, da den unge Kongesøn Christiern (II) erkjendtes som Thronfølger i Norge, og atter sammesteds 1498[4]. I 1503 maa der være overdraget ham en særlig
