Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu/109

ringstid en meget urolig Periode. I 1476 brændte hele Bryggen, og i det følgende Aar klagedes der fra norsk Side heftig over Hanseaternes Færd; som Exempel paa, hvordan Tilstanden kunde være, kan anføres, at tre af Stavanger Biskops Tjenere skulle være slaaede ihjel i Bergen. Der tales om, at Hanseaterne ved denne Tid skulle have ødelagt Sverresborg. Christiern I lovede 1479 at indfinde sig i Bergen, for at der kunde raades Bod paa Tilstanden, men heraf blev Intet. Derimod kom Kong Hans derop 1486, da et Rigsmøde fandt Sted. Saadanne Møder vare forøvrigt ikke saa sjeldne i Bergen ved den Tid, og Bergens Biskop har oftere kunnet være sammen med Erkebispen og Biskoppen af Stavanger, af hvilke den første som bekjendt, i et Par Aarhundreder havde egen Residents i Bergen, og den anden ligeledes i den senere Tid havde erhvervet en saadan. I 1489 indtraf atter en stor Ildebrand, og dennegang var det hele Strandsiden, der lagdes i Aske. De Uroligheder, som Hr. Knut Alfssøn fra Sverige ved Hjelp af svenske Tropper fremkaldte i Aarene 1501–1502, fandt vistnok især Sted i det søndenfjeldske Norge, men han gjorde ogsaa, hvad han formaaede, til at vække Opstand i Bergens Stift. Navnlig fik han Uroligheder i Stand paa Voss, hvor han eiede det store Finnen-Gods og i selve Bergen. Han skrev to Breve til Contoiret for at drage de tydske Kjøbmænd over til sit Parti og lod sig forlyde med, at han snart skulde vise sig i Bergen med en Magt, der skulde blive frygtelig for hans Uvenner. Knut Alfssøns Folk gjorde ogsaa et Angreb paa Bergens Kongsgaard, hvor dengang den senere Biskop af Oslo, Mester Anders Muus, havde Befalingen, Skatten, et Skib m. m. røvedes og Kongens Tjenere fordreves. Den senere Rigsraad Johan Krukow skal, efter hvad Vincents Lunge over