tyve Aar senere paastod, dengang have sluttet sig til „de Svenske“.
Hans Theistes Eftermand Andor har neppe personlig indfundet sig i Rom, hvor der den 4de og 6te Decbr. 1506 paa hans Vegne erlagdes et Afdrag paa hans Afgift og udstedtes Obligation for Resten[1]. Han kaldes her electus, hvilket vil sige, at han af Paven da er bleven provideret, formodentlig efter i Forveien at være præsenteret af Kongen og maaskee valgt af Capitlet. Indviet er han altsaa først blevet 1507 og da formodentlig af Erkebiskop Gaute.
Hans Fortid er fuldkommen ubekjendt, da han, saavidt mig bekjendt, intetsteds nævnes før sin Ophøielse. I den romerske Obligationsbog kaldes han Andreas Catelli og Andorus Carilli, og hans Fader har da vel hedt Ketil[2]. Navnene tyde dog idetmindste paa, at han har været Nordmand.
Ogsaa denne Biskops Regjeringstid betegnes ved Uroligheder og Uregelmæssigheder i Bergen, som i Norge overhovedet. Det var paa denne Tid, at Christiern (II) kom til Norge for at overtage Regjeringen. I April 1507 gik der Rygter blandt hans Fiender i Sverige, at Kjøbmændene i Bergen havde ihjelslaaet hans Befalingsmand
- ↑ Storm, Afgifter o. s. v. 81.
- ↑ Den vilde Gjetning, om at han skulde være den Andor Halsteinssøn, der 1468 var Kannik i Stavanger (Samll. III. 604), maa altsaa – allerede af denne Grund – bortfalde. Skulde jeg selv vove en Gjetning, vilde jeg minde om, at der af Aslak Bolts Jordebog sees, at det sjeldne Navn Andor ogsaa forekom i Teiste-Ætten, og derfor tænke mig, at Biskop Andor har været en Frænde af sin Formand. Jeg er ogsaa opmærksom paa, at Navnene Gaute, Thrond og Olaf forekomme baade i Teiste-Ætten og i Erkebiskop Gautes Æt. Teister have ogsaa staaet i Forbindelse med Erkebiskop Olaf Engelbretssøn.
