der, Henrik Bagge. Kort efter kom Christiern selv til Bergen, hvor i September samtlige Norges Biskopper vare tilstede, blandt dem den forrige Befalingsmand i Bergen, Anders Muus, nu Biskop i Oslo. Af de Bestemmelser, som her toges, nævne vi, at Nonnesæter, der længe havde staaet ledigt efter de vanartede Søstres Udjagelse[1], nu overdroges til Antonsbrødrene. Maaskee var det allerede i dette Aar, at den nye Konges skjebnesvangre Forbindelse med Sigbrit og Dyveke indlededes. Christiern besøgte som bekjendt endnu en Gang Bergen (1509).
Under Andor møde vi for sidste Gang romersk Udpresning i vort Land og nu i Form af Afladshandel. Saadan har flere Gange været dreven i den foregaaende Tid, saaledes f. Ex. i Christiern I.s Tid af en meget driftig Legat eller Agent, Marinus de Fregeno, der ogsaa fik Penge ind fra Norge; uden vel selv personlig at have været her[2]. Nu kom i 1517 til Norden den noksom bekjendte Legat Jo. Angelus Arcimboldus (tilsidst Erkebiskop af Milano), en værdig Collega af Tetzel, der samtidig virkede i Tydskland og gav Stødet til Luthers Fremtræden. Det var den nye Peterskirkes Bygning, hvortil der skulde samles Penge. Selv kom han ei til Norge, men han havde sine Agenter. Til Throndhjem kom den siden som Forfatter bekjendte Svenske Olaus
- ↑ Naar disse usædelige Nonner bleve udjagede, er ikke bekjendt. Det kan imidlertid bemærkes, at Gaver til Nonnesæter af Tydskerne endnu kjendes for Aarene 1475 og 1476, og da maa altsaa endnu Søstrene have været i Besiddelse af Klostret. (Hansische Geschichtsquellen N. F. II. 118–119).
- ↑ Et Afladsbrev fra ham til et Ægtepar i Thelemarken er trykt i Willes Beskr. af Sillejord, P. 53. See forresten om denne Mand bl. A. Werlauff i Skandin. Literaturselsk. Skrifter. XVI. 139 ffg., Paulli, Lübeekische Zustände II. 85, Ny Kirkehist. Samll. VI. 564. D. N. VI. paa flere Steder.
