Magnus og til Bergen en anden Reisende, Mester Conrad, der færdedes her 1518–1520. Denne „Legat“, som man kaldte ham, samlede foruden rede Penge et Forraad af Sølv, Sengklæder, Talg fra Færøerne, o.s.v. Man seer, at Befalingsmanden, Jørgen Hanssøn, et Par Gange har havt ham til Gjest hos sig, men Kong Christiern syntes ikke om saadan Vindskibelighed og gav ordre til at beslaglægge, hvad Mester Conrad havde sammenskrabet, og der blev virkelig beslaglagt Værdier af halvfjerde hundrede Mark. Siden fik Biskop Andor ligesom ogsaa Landets øvrige Bisper et Pavebrev af 1520 med Paalæg om at sørge for, at Alle, der sad inde med Ydelser til Peterskirken, ufortøvet skulde indsende disse til Arcimboldus, men dette har neppe frugtet meget[1].
Andor og hans Kirke har af Kronen været forlenet med Nordfjord, Søndfjord og Hardanger og har havt disse Len endnu 1518–19, desuden havde Kirken ogsaa havt Tromsø Len; om dette og Nordfjord siges, at de vare afgiftsfrie „for den daglige Umag og Tjeneste, som Biskoppen af Bergen haver for Kronen og menige Riget“. Men den strenge Lensmand Jørgen Hanssøn tog disse to Len fra Andor og Capitlet. Biskoppen sendte da Christiern II „en mærkelig Skjænk“ med Bøn om Len og fik da ogsaa Sparboen og Gauldalen i Thrøndelagen, men strax efter Anders Død tog Jørgen Hanssøn ogsaa disse Len i Besiddelse[2].
I Biskoppens sidste Dage fandt voldsomme Uroligheder Sted i Bergen. Mellem Jørgen Hanssøn og hans bevæbnede Tjenere paa den ene og Tydskerne paa den anden Side havde der længe hersket dyb Uvilje, og
