Naar alle Bøger ere læste,
Saa reis og lær at elske din Næste.
Det traf sig saa heldigt, at min kjære Ven Louis
Ussing den Sommer [1850] agtede sig til Norge og ikke
havde noget imod at tage mig med. Det var netop, hvad
jeg kunde ønske. Den Reise kunde gjøres paa en sex
Ugers Tid og medføre den Henrykkelse for første Gang
at see et Bjergland. Søndagen 7de Juli gik jeg med
min Ven ombord i det norske Dampskib.
– – – Da vi kom til Christiania, vare vi strax hjemme i Landet, gode gamle Venner ventede paa os og flere fik vi. Der var Hartvig Nissen, senere Norges Skoledirecteur; han havde dengang en stor lærd Skole under sig. Som han havde været min Ven i København og havde en høist elskværdig Hustru og end ydermere en ugift Svigerinde, særdeles min Veninde hjemmefra, og da de havde et Landsted udenfor Byen, nød vi de bedste Hviletimer hos dem.
Hvad der kan kaldes Arbeidstimerne, tilbragte vi hos Welhaven. Han havde strax paa sin uafviselige Maade slaaet en Klo i os, og han var da heller ikke den, man fik Lyst til at afvise. Vi skulde med alle Vaaben, en virtuosmæssig veltalenhed kan opvise, overbevises om, at som Norge har Verden ikke flere Lande, og det med Italien er „en europæisk Illusion“, som han sagde. Det være dog langt fra mig at mene, at det just var Wel-
