og Rectoren i Throndhjem, var Præst i Fredericia, mente han, at Landsmænd behøvede ingen videre Indgang til Fortroligheden, saameget mere, som de pleie at være i Familie sammen. Det vare vi da ogsaa, da Brødrene Bugge ere i Fætterskab med Søren Thrige[1], og Fortroligheden blev fuldstændig, da den blev krydret med Familiesager og gamle Historier.
Gjestfriheden var der ikke Noget i Veien med. Da vi kom og spurgte, om han vilde huse os, svarede han: „Jo, det vil jeg, men ikke for mindre end 3 Nætter og Dage. I kortere Tid kan en ordentlig Samtale ikke blive til Noget.“ Med Plads var der heller ikke Noget i Veien, i Norge er der Plads nok.
Det var selvfølgelig Noget for mig at see en rigtig norsk Præstegaard, og dettte var et fortræffeligt Exemplar. To toetages Stuehuse, det ene til Familien, det andet til Gjester, begge pent rødmalede Bjelkebygninger med store gjestfrie Forstuer, brede Trapper, høie rummelige Stuer, afpanelede med høvlede Fyrrebræder, der uden Maling staa, som de er og see godt nok ud saaledes. Kun Familiens daglige Værelser vare betrukne med Tapetpapir. Al Ting rummelig; man fornemmer, man er i et Land, hvor der er Bygningstømmer nok og Plads nok til at bygge paa, kun altfor megen. Noget for aabent til alle Sider er der, et stort og ikke brolagt Tun, men Have eller anden Plantning saa jeg ikke noget synderlig andet af ved disse Gaarde, end Kjøkkenhave til Huusbehov. – –
- ↑ Thriges Fader og Provst Bugge vare Sønner af to Søstre Koch (se I. Barfod, den Falsterske Geistlighed I (Anhanget), S. XVII.
Udg.
hjem. Heller ikke er det rigtigt, at Søren Bugge var født i Danmark; han var født 1799 i Vanse (Lister), men tilbragte nogle af sine første Barneaar i Fredericia.
Udg.
