var en praktisk Mand. Imidlertid skal jeg for min Deel berømme ham for, at han modtog os, som ikke enhver Biskop modtager tilfældige Gjæster. Sandt nok min Fører, som gik først ind, var Professor, men til Gjengjæld var hans Følgesvend kun en slunken Candidat, dog blev ogsaa han behandlet som en kjær Ven. Biskoppen var glad ved at see os, i høi Grad livfuld og virkelig meget underholdende, om ikke just præget af den Art Personlighed, som giver en Mand hans bedste Værd. Han vilde ikke paa nogen Maade lade os slippe med et kort Besøg, vi maatte love at komme igjen om Aftenen, og see, da havde han samlet et talrigt Selskab af alt, hvad Throndhjem kunde opvise. Vi blev splendid beværtede og fik rigelig Leilighed til at bære frem alt, hvad vi kunde yde af Aandrighed og Lærdom. Til sent paa Aftenen gik Discussionen tappert og muntert om alle Tidens Begivenheder. Jeg kan ikke nægte, det var oplivende; man føler det bedst paa en Reise, hvor man i det Hele lever af den. Slags Indtryk. – –
Fredag Morgen den 2den August begave vi os atter mod Syd. Vor Ven, den danske Simonsen med det norske Hjerte, skydsede os selv et langt Stykke, til vi naaede Gulelven og saa ud over dens skjønne Os. Længer kunde vi ikke komme uden igjen at finde et kjært Hjem at gjeste. Paa Gaarden Lenen ved Melhus boede Hartvig Nissens Moder, og den venlige gamle Frue maatte ikke saares ved at kjøre hendes Dør forbi. Det kan og hænde, at vi blev modtagne paa ægte Norsk. Mindre end et rigeligt Middagsgilde kunde ikke gjøre det, hun drev det til at svinge et Glas og drikke vor og det kjære Danmarks Skaal med gammeldags Begeistring.
Egnen er klassisk[1]. – – – Opdals Præstegaard
- ↑ Omtalen af Asbjørn, Rimol o. s. v. udelades.
