ven ham ved Provision til Biskop i Bergen[1], og han blev kort efter indviet. Dette maa være skeet før 8. Marts s. A. Ved denne Tid vare allerede de fleste af det catholske Europas Bispestole blevne „taxerede“’, ɔ: opførte i Pavens Bøger med en bestemt Sum, der skulde betales dennes Kammer ved hver ny Biskops Udnævnelse, men da Bergens Bispestol ikke fandtes i Bøgerne, slap Benedict fri for Afgift. Udnævnelsen og Indvielsen fandt ikke Sted i Avignon, men i Rom, fordi den daværende Pave (Urban V) i 1367 havde begivet sig tilbage til den evige Stad, hvor han ønskede at forblive til Stadighed, hvilket dog ikke kom til Udførelse dennegang[2].
Benedicts Regjering i Bergens Stift blev kun af ganske kort Varighed. Han var i Juli 1370 kommen til Norge og var sammen med sin Erkebiskop Olaf ved et Rigsmøde i Marstrand. Derfra drog han til Bergen. Man tør maaskee formode, at Kong Haakon, der stod i saa megen Forbindelse med Danmark, bar interesseret sig for denne danske Mands Udnævnelse. Benedict viste sig meget imødekommende ligeoverfor Kongens Capel, Apostelkirken. I et udstedt Brev af 21. Febr. 1317[3] indrømmede han, at en af dennes Præster maatte øve fuld Sjelesorg ikke alene over hele Kongsgaardens Personale, men ogsaa over andre kongelige Tjenere og Fremmede, der maatte komme til Bergen, selv om de ikke holdt til i Kongsgaarden, og at en dertil udvalgt Præst skulde have
- ↑ D. N. VI. No. 271.
- ↑ Storm, Afgifter fra den norske Kirkeprovinds (Aftryk af Universitetets Festskrift til K. Oscar II.s Regjeringsjubileum). S. 72, 120. Annalernes Beretning om, at Benedict skulde være indviet 1371, er altsaa urigtig.
- ↑ D. N. I. No. 410.
S. 147 fgg. Biskop Haakon havde været en Ven af den daværende Poenitentiar, Peder Abo.
