fuld Absolutionsret ligeoverfor Apostelkirkens Geistlighed, samt endelig, hvad der maaskee er det interessanteste, at alle, der vilde gaa i Skole, frit kunde vælge mellem Domkirkens og Apostelkirkens Skoler. Heraf erfares, at der dengang gaves to Latinskoler i Bergen, hvilket sikkert ikke har været Tilfældet i nogen anden norsk Stiftsstad. At Apostelkirken havde faaet sin egen Skole, var sikkert skeet i den Hensigt, at man i den vilde oplære vordende Klerke til Capellerne, og at disse allerede fra den tidlige Ungdom skulde føle sig som tilhørende disses fra den øvrige Kirke afsondrede Geistlighed.
Mere erfares ikke om denne Biskop. Han maa være død allerede 1371, og nu gav hans Capitel sin Harme Luft over hans Indrømmelser til Apostelkirken. I Bispestolens Copibog blev nemlig lige efter hans omtalte Privilegium for Apostelkirken indført en Notits paa Latin, der indeholdt, at „Broder Benedict forestod Kirken et eneste Aar og berøvede Kirken og Capitlet deres Privilegier, som ovenfor kan sees, og hans Gjerninger vare imod hans Ed og døde og magtesløse“[1].
Atter kom en dansk Prædikebroder og en pavelig Poenitentiarius paa Bergens Bispestol, nemlig Jacob Jenssøn, der i Avignon havde afløst Benedict i dennes tidligere Stilling der. Han blev af Pave Gregorius XI provideret til Biskop den 7. April 1372[2]. Om Capitlet har foretaget noget Valg, erfares ikke; det heder nemlig i Provisionsbullen, at Paven allerede, før Bispestolen blev ledig, havde forbeholdt sig selv at besætte den, en Talemaade, der er staaende i den Art Pavebreve. Sandsynligviis har Jacob her vistnok maattet betale Afgiften til
