Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu/42

Denne siden er ikke korrekturlest

det pavelige Kammer, skjønt fuld Vished herfor ikke haves, da Obligationsbøgerne for denne Tid savnes[1].

Denne Jacob I (1372–1401) er en af Bergens mærkeligste Biskopper. Han synes at have været en from Mand og af geistlig Nidkjærhed. Man har fra ham et i 1390 udsendt Hyrdebrev til Bergens Indbyggere, der er saa interessant, at jeg vil gjengive det heelt:

„Alle Mænd, som dette Brev see eller høre, indenlandske og udenlandske, sender Jacob, ved Guds Naade Biskop i Bergen, Guds og sin Hilsen og ligeledes til dem, som ere i syndigt Levnet og længe have været det, at de maa komme paa den Vei, der kan føre dem til Himmeriges evige Glæde, som aldrig tager Ende. Eder, vore allerkjæreste Sønner, nødes vi at kundgjøre om det urene og syndefulde Liv, som er i Bergen, og allermest nu, nemlig Frilleliv, der mere øves i denne lille Stad end i nogen af samme Størrelse i den hele Christenhed. Derfor komme utallige Mennesker i Skade baade tilsøs og tillands paa Legem og Sjel, ikke alene de, som forbryde sig, men ogsaa flere med dem, og Jomfruer, gode Mænds Døtre, skjæmmes og vanhædres. Og dem, som dette gjøre, kan Ingen afløse, uden Vi selv eller de, hvem vi dertil give særlig Fuldmagt eller Tilladelse. Men desværre herpaa give Faa eller Ingen Agt. Fremdeles kommer heraf, at det hellige Sacrament, som er Ægteskabets Baand, som Gud den Almægtige indstiftede i Paradiset mellem Mand og Kvinde, paa det at man skulde fly ondt Levnet, foragtes og krænkes. Herreder lægges derved øde, og alt Landet paadrager sig det værste Ord og slet Vanrygte.

Fordi Vi ville bevare baade vor Sjel og deres, som ere satte under Os, og udføre Embedet, som Os bør paa den hellige Kirkes Vegne, saa gjøre Vi dem herved tredobbelt Paamindelse, at de lade af fra dette syndige Liv, som før er omtalt, og sætte dem som første Paamindelse en Frist af 8 Dage, som anden 8 Dage og som

  1. Storm, anførte Sted. Munch (N. F. Hist. Unionsp. II. S. 9) mener, at han har erlagt 120 Gylden, som ikke er troligt, da Bergens Bispestol senere kun var taxeret til 331½ eller 66⅔ Gylden.