Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu/43

Denne siden er ikke korrekturlest

tredie 8 Dage, og ville de da ikke efter Loven og Kirkens Ret aflade derfra, da forbyde Vi ved dette vort Brev dem og deres Friller at tage Guds Legeme, og forbyde Vi alle Sognepræster i Bergen at give dem vor Herres Legeme næstkommende Paaske, fordi de Mænd og Kvinder, som ligge i saadant Levnet, i altid høiere Grad ere tilbøielige til at synde, og de i denne Synd aldrig kunne gjøre fuld skrifte og Bedring fra sine synder, og alt godt, som de gjøre, hjelper dem ikke til det evige Liv, der aldrig tager Ende. Og befale Vi Dig, Jon Thordssøn, at Du under din Lydighed oplæser dette Brev for dit Sognefolk hver søndag indtil Paaske i Korskirken. Dette Brev er gjort i den ovennævnte Stad Gregorii Messeaften i Herrens Aar 1390 under vort Indsegl“[1].

Ogsaa et andet Brev (paa Latin) fra denne Biskop kjendes, men desværre kun ufuldstændigt. Det var skrevet til en Abbed ved Lysekloster og endte med de fromme Ord: „Gud give mig en sand Hjertets Sønderknuselse og Forbedring af mit Liv, den Helligaands Trøst og det evige Liv, naar sjelen skal adskilles fra Legemet. Amen“[2].

Det første af de anførte Breve vidner ganske vist om en høi Grad af sædelig Fordærvelse i Bergens By, frem-

  1. D. N. III. No. 487. Som man vil forstaa, er det Exemplar, der tilstilledes sognepræsten i Korskirken, tilfældigviis bevaret. Byens øvrige Sognepræster have naturligviis faaet en lignende Befaling. Den nævnte Præst Jon Thordssøn var en Islænding, der 1394, efter 6 Aars Ophold i Norge, vendte tilbage til Island (Annalerne, S. 424).
  2. Dette Fragment er bevaret af Absalon Pederssøn (Hist.-topogr. Skrifter, udg. af G. Storm, S. 40). Vistnok tillægger Absalon Biskop Jacob i Oslo dette Brev, men jeg anseer det dog for temmelig vist, at det tilhører Jacob I. Absalon har ikke havt Rede paa, at der var to Biskopper af Navnet Jacob efter hinanden i Bergen. Jacob II, der siden kom til Oslo, var en helt igjennem verdslig Mand, der lidet bekymrede sig om Bergens Stift og neppe har skrevet et saadant Brev.