kaldt uden Tvivl især ved de tøilesløse og raa tydske „Pebersvendes“ Færd. Men der er dog Tegn ogsaa til, at den fromme Biskop har kunnet see enkelte Vidnesbyrd om et religiøst Sind i sit Stift. Den Vækkelse, som den hellige Birgitta havde fremkaldt, begyndte nu at virke i Norden. Et Exempel herpaa have vi i en from Kvinde fra Bergens Stift.
Hendes Navn var Brynhild Josephsdatter[1], og hun tilhørte en velhavende Æt fra Kaupanger i Sogn, der førte Vaabensegl og maa have været en Hirdmandsæt. Hun var ogsaa beslægtet med den rige Æt paa Finnen paa Voss. Hendes Fader Joseph Karlshovedssøn havde været den senere Drotsete Øgmund Finnssøns Ombudsmand i Sogn og var 1363 Lagmand i Bergen. Sødskende har hun neppe havt, og hun arvede desuden Gods fra Frænder, hvorved hun samlede Eiendomme paa flere Kanter af Landet (og især paa Eker og Vestfold). Brynhild havde været gift, da hun kaldes „Hustru“ (Benævnelse for fornemmere Kvinder, hvis Mænd dog ei vare Riddere)[2], men havde længe været Enke. Hun besluttede at blive Nonne i Vadstena Kloster og indviedes som saadan 28. Nov. 1389. Denne Indvielse foregik med mere end almindelig Høitidelighed, thi foruden Klosterets nærmeste Foresatte, Biskoppen i Linköping, vare ogsaa tre andre svenske Biskopper, ja endog Dronning Margrete selv og en stor Deel af Sveriges Adel just tilstede i Klostret. Hun tilbragte 5 Aar i dette og døde 1394. Vadstena-Klostrets høist interessante Dagbog bemærker om hende, at hun havde gjort Klostret stort Gavn[3].
