have dem i 10 Aar, idet paa den Maade en testamentarisk Gave af hende til Domkirken af 100 Mark skulde afgjøres. Ogsaa i 1392 finde vi ham sammen med Dronningen ved et Rigsmøde i Oslo.
I Februar 1400 finde vi Jacob i Danmark. Man maa tro, at Hensigten med denne Reise har været at forhandle om sin „Resignation“, thi vist er det, at han ved denne Tid har givet Afkald paa sin biskoppelige Stilling. Han er derpaa efter nogen Tids Forløb vendt tilbage til Bergen, hvor han 22. August s. A. stadfæster et Mageskifte af Kirkegods i Nordfjord. Kort efter udstedte Kong Erik (fra Kalmar 8. Sept. 1400) et Brev[1] til Almuen i Søndfjord, hvorved han underretter dem om, at han har forlenet Biskop Jacob for Livstid med dette Syssel „for den Tjeneste og Huldskab, som vi og vore Forældre, som Konger før os vare i Norge, haver fundet og prøvet hos ham“. Det er tydeligt, at denne Naade er beregnet paa at skulle være en Forsørgelse for ham som fratraadt Biskop, men det er rigtignok ikke utænkeligt, at Kongen og hans Fostermoder Margrete kunne have ønsket den nu gamle Mand afløst af en Anden, især da vi see Eftermanden at være en i deres Tjeneste stærkt benyttet Mand. Jacob har levet i Bergen endnu i lang Tid, og han oplevede at see endog sin anden Eftermand paa Bispestolen, thi saa seent som 19. August 1409 deeltager „Jacob af Guds Naade, som Biskop var i Bergen“ i en Domsafsigelse i Stiftsstaden. Han var jo før sin Ophøielse Prædikebroder, og muligens kan han have tilbragt sine sidste Leveaar hos Bergens Dominicanere, ved det nuværende Buntlabo, skjønt rigtignok Forleningen med Søndfjord ikke synes at tale for en saadan Formodning.
- ↑ D. N. II. No. 565.
