Jacob I.s Eftermand var hans Landsmand og Navne
Jacob II (Knutssøn), som jeg bestemt antager er den
samme Jacobus Canuti de Roskildis, der 1391 indskreves
som Studerende ved Prags Universitet[1]. Han var siden
Kannik i Roskilde, i hvilken Stilling han findes 5. Marts
1400. Et Aar senere er han i Rom, hvor han (4. April
1401) vedtager at betale Afgift i Anledning af sin pavelige
Udnævnelse til Bergen. Han slap med at betale den
forholdsviis ringe Sum af 33⅓ Gylden[2]. Til Sammenligning
kan anføres, at Erkestolen i Nidaros var taxeret
til en Afgift af 800 fl., Oslo Stift til 500, Stavangers til
250, kun Hamars stod ligesom Bergens med en paafaldende
ringe Taxtsum. Det kan altsaa, som let forstaaes,
fra Taxtsummen ingenlunde gjøres nogen Slutning med
Hensyn til Bispedømmenes virkelige Indtægter. Et sikrere
Vink herom haves derimod fra 1345, da Norges Biskopper
i Fællesskab skulde yde et Bidrag til en Sendelse
til Basel. De enedes da om, at Erkebispen og
Biskoppen af Oslo hver skulde yde 6 Pund, Biskopperne
af Bergen og Stavanger hver 4 og Biskoppen af Hamar 3[3].
At den nye danske Biskop har havt Dronning Margrete at takke for sin Ophøielse, er vistnok ikke tvivlsomt, medens Benedict og Jacob I, skjønt danske af Fødsel, maaskee snarere ere komne frem ved Pavens egen Naade, da de jo begge havde været i hans umiddelbare Tjeneste i Avignon. Der er al Grund til at tro, at Jacob II har været en i verdslige Anliggender meget brugbar Mand, men for Bergens Stift var han sikkert ingen
