heldig Biskop, og hans Ansættelse er et af de mange Vidnesbyrd om, at Dronning Margrete, hvor ivrig hun end iagttog alle kirkelige Forskrifter, og hvor gavmild hun var mod Kirken (rigtignok især den danske), stundom har benyttet sin Indflydelse hos Paven paa en lidet priselig Maade, hvor det gjaldt at faa Bispestole i Norge, Island og Sverige besatte med hendes egne Yndlinger og Tjenere. For nogen Tid tilbage havde hun faaet anbragt en dansk Adelsmand Nils Rusare paa Nidaros Erkestol, som i sin fire- eller femaarige Regjeringstid kun aflagde et kort Besøg ved sit Sæde for at bortføre dettes Klenodier til Danmark og derpaa ikke mere viste sig. Fuldt saa let tog muligens ikke Jacob II sit Bispeembede, men medens der ei kan paavises et eneste Spor til hans Virksomhed i Bergen, finder man ham idelig tilstede i Danmark eller undertiden ogsaa Sverige, aabenbart i Dronningens og Kong Eriks Tjeneste. I Febr. 1404 var han i Norrköping[1], hvorfra han maa være dragen til Bergen. Da Dronning Margrete i Slutningen af samme Aar medgav Kong Erik en udførlig Instruction for den eneste Reise, denne Konge som voxen Mand har gjort i Norge, tales der i denne om den Gang, Jacob „senest“ havde været hos hende[2]. Han havde da faaet Paalæg om at tilbagekalde forskjellige i Norge udstedte Privilegier især for Fart til Island. I det følgende Aar 1405 fandt en stor Sammenkomst Sted i Bergen, og navnlig var der saamange Bisper samlede, at en islandsk Biskop, Vilkin, som just døde der, blev fulgt til Graven af den nylig tiltraadte Erkebiskop og syv andre Biskoper fra Norge og Skatlandene. Man havde nemlig ventet Kong Eriks
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu/48
Denne siden er ikke korrekturlest
