Brud, Philippa af England, som dog ei kom før i det følgende Aar og da neppe lagde Veien om Norge. Kong Erik selv kom derimod ikke til Bergen. Margrete havde ikke fundet det passende, at han skulde „føre hende om Land med sig“. Hvorlænge nu Jacob II er bleven i sit Stift, er uvist, men 22de Sept. 1406 finde vi ham paany i Danmark (Kallundborg), og han kom nu sikkert aldrig mere til Norge. Vi finde ham i 1406 og 1407 snart i Kallundborg, snart i Slagelse og snart i Ribe. Endnu den 10de Sept. 1407 kaldes han Biskop af Bergen, men inden Aarets Udgang var han bleven Biskop af Oslo[1]. Sandsynligviis har hans gamle Formand i hans Fraværelse udført saadanne Forretninger, der krævede en viet Biskop.
De romerske Obligationsbøger mangle for disse Aar, og man har ikke nogen bestemt Efterretning om hans Udnævnelsesdag til Oslo. Her levede han til omtrent 1420. Hans sandsynlige Dygtighed i verdslige Anliggender og Kongehusets Yndest bevirkede, at han tillige blev Norges Kantsler, hvilket Embede nu for en Tid skiltes fra Mariakirkens Provsti. Han blev ogsaa i 1415 i Forening med den bekjendte Ridder og Rigsraad Hr. Endrid Erlendssøn af Losna sendt i et Gesandtskab til England[2]. Han stiftede og doterede Hellig-Legems Alter i Oslo og gav der Gaver til Kannikernes Commune for sin Sjel. Ogsaa i sit gamle Hjem i Roskilde havde han sikret sig en Aartid[3].
- ↑ Dette Jacobs Itinerarium fremgaar af Molbechs og Petersens nys citerede Udvalg af Dipl. (en meget sjelden Bog), S. 331–369.
- ↑ Dipl. Island.
- ↑ Endnu Keyser (Kirkehist. II, 950) har ligesom alle ældre Historikere, ikke indseet, at der har været to Jacober paa Bergens Bispestol, men anseet dem for en og samme Person og troet, at Biskop Jacob af Oslo var kommen derhen umiddelbart fra Roskilde.
