et af de mærkeligste i Stiftets Historie overhoved er imidlertid Striden om Munkelivs Kloster. Den giver et eiendommeligt Tidsbillede fra den senere Middelalder.
Vi have hørt, at Munkelivs Kloster var stiftet under Kong Eystein Magnussøn. Det var altsaa nu tre hundrede Aar gammelt. Flere af dets Abbeder havde været ansete Mænd, og navnlig havde Erik (i den anden Halvdel af det trettende Aarhundrede) ogsaa spillet en politisk Rolle. Klostrets endnu bevarede Brevbog viser, at Jordegodset, som jevnlig voxte, har været betydeligt, skjønt det ogsaa her gjelder at vogte sig for overdrevne Forestillinger om de geistlige Stiftelsers Indtægter. Fire andre Klostre vare senere fremstaaede i Bergen: Nonneseter, det ovennævnte Augustinerconvent ved Jonskirken, Dominicanernes og Franciscanernes Klostre. Det vilde være høist interessant at have en sikker Kundskab om, hvor talrigt det Personale af Munker og Nonner var, der saaledes var samlet i Bergen. Men i den Henseende ere Kilderne meget sparsomme. Man erfarer, at ved et Abbedissevalg i Nonneseter 1320 stemte 17 Nonner paa en Søster, 16 paa en anden og 1 paa en tredie, medens 1 Nonne undlod at stemme. Tilsammen var der altsaa mellem 30 og 40 Nonner. Om dette Tal siden er forøget eller formindsket, kan ikke siges. For de øvrige Klostres Vedkommende vides i denne Henseende Intet, uden hvad vi nedenfor skulle høre om Munkeliv i dets Forfaldstilstand. Ogsaa om Klostrene udenfor Bergen vides saare lidet; man seer dog, at Dominicanerklostret i Oslo i 1463 havde 11 Munke foruden Prioren. Sandsynligviis har det hele Antal af egentlige Klosterfolk (indviede Munke og Nonner) i Bergen ikke været større, snarere endog mindre end 100, men det maa vel erindres, at hertil kommer et betydeligt Antal dels af Tjeneste-
