Forbindelser med Dronning Margrete, som hvis Fuldmægtig han 1409 var tilstede i Lübeck[1]. Allerede Aaret i Forveien havde han skaffet Klostret et Beskyttelsesbrev fra Kong Erik, og man seer ham i den følgende Tid at optræde som en meget energisk Bestyrer og Forsvarer af Klostrets Gods. Hans øvrige Arbeider i denne Ret- ning havde imidlertid til Hensigt at skabe et saa rigt Grundlag, som muligt, men ikke til den gamle Benedictinerordens Bedste. Hvad han vilde, var at gjennemføre en omdannelse af Munkeliv til et Kloster for den fra hans Fødeland udgaaede Birgittinerorden. Derfor søgte han lidt efter lidt at formindske sine Brødres Antal, saa meget som muligt. Han besatte ikke de Pladse, som bleve ledige ved Dødsfald, og det paastodes høirøstet, at han endog med Vold drev Munke bort fra Munkeliv. Kongehuset begunstigede som bekjendt den nye Orden, i hvis Søsterkreds Dronning Margreta og derefter ogsaa Dronning Philippa selv lode sig optage, og det interesserede sig varmt for, at nye Birgittinerklostre maatte blive anlagte i Danmark, Norge og Udlandet. Men Birgittas Klosterregel med dobbelte og talrige Conventer (baade Brødre og Søstre) krævede nødvendigviis store Midler, større vistnok end nogen anden i Norden indført Orden. I det rigere Danmark fandt man Raad til at faa Birgittinerklostre anlagte i Maribo, paa Laaland og siden i Mariager i Jylland, og Finland fik et eget Kloster af samme Orden i Naadendal. I Norge var ikke at tænke paa noget saadant. Der maatte man altsaa gribe til at give Birgittinerne et Kloster paa en ældre Ordens Bekostning, og Stein rakte her Haanden. Men det viste sig,
- ↑ Lübisches Urkundenbuch V. 259.
