at han og hans Venner ikke naaede dette Maal let eller hurtigt. Det kostede langvarige Anstrengelser.
Allerede omtrent 1412 skulle Birgittinere have indfundet sig i Bergen for at tage Stedet i Øiesyn og gjøre sig bekjendt med Forholdene. De maa da formodentlig have fundet sig tilfreds med Udsigten til her at grunde et nyt Hjem for sin Orden, ja nogle af dennes Medlemmer synes strax at have slaaet sig ned i Bergen for Alvor. Det gjaldt da at opnaa høieste Samtykke til Klosterets Omdannelse og overgang fra den gamle Orden til den nye, men en saadan Bestemmelse maatte søges hos Paven. Det var i Schismaets Tid, da der var tre Paver paa en Gang, men den berygtede Johan XXIII var den, under hvis Obedients de nordiske Riger befandt sig. Hans Magt stod imidlertid paa svage Fødder, og han havde, tvungen dertil af Keiser Sigismund, maattet tillyse et Concilium i Costnitz. Snart afsatte dette ham og tog foreløbig Kirkens øverste Styrelse i sin egen Haand. Abbed Stein begav sig derfor selv til Costnitz, idet han mødte som Udsending fra Kong Erik og tillige for Linköping Stift i sit Fødeland Sverige, det Stift i hvilket Vadstena Kloster laa.
Det sees ogsaa virkelig af H. v. d. Hardts store Verk om dette Concilium, at Stein der fremsatte Forslag om sit Klosters overgang til Birgittinerne, men ikke, om Conciliet har taget Sagen under Behandling. Birgittinerne havde ogsaa baade paa denne Tid og senere mange Modstandere, der ikke uden Føie fandt Indretningen med forenede Munke- og Nonne-Conventer saare uheldig. Stein fik altsaa ikke udrettet, hvad han vilde, paa Reisen. Allerede inden Kirken i Martin V. igjen havde faaet en af Alle erkjendt Pave, var han vendt tilbage, da man finder, at han i April 1417 er tilstede først i Skara og derpaa
