Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu/60

stødte Reformens endelige Gjennemførelse endnu paa Hindringer. Der blev ved den pavelige Curie endog udstedt en Befaling om, at Birgittinernes dobbelte Conventer ikke skulde taales, og det kostede Kong Erik og den nordiske Geistlighed megen Umag at faa denne Bestemmelse omgjort. Ordenens Fiender i Bergen have maaskee erfaret noget om disse Ting, thi vist er det, at de i Januar 1424 atter satte sig i Bevægelse. Dennegang var det en ny Dominicanerprior Peter Oldemarket, den før nævnte Franciscaner Guardian Gerlak Gruter, Johannes Strelow^[1], Kannik ved Apostelkirken, og Johannes Leffardi, Præst ved Peterskirken i Bergen, der tog til Orde. De henvende sig i denne Forestilling (paa Plattydsk) til alle Erkebiskopper, Biskopper, Prælater og Munkeordener i de tydske Lande, men fornemmelig til de ærværdige Fædre Abbeder i Lyneborg^[2], Hertzenvelde og Stade og fortælle derpaa, at Benedictineren Broder Johannes van dem Berge (aabenbart den i foregaaende Erklæring nævnte Johannes Montis) for 14 Dage siden er hjemkommen fra Tydskland til Bergen, men havde maattet bede om Herberge i Dominicanerklostret for at beskyttes mod Abbed Stein og hans Medhjelpere, fordi han ikke vilde samtykke i at overlade Klostret til Birgittinerne, men vilde leve og dø i sin gamle Orden. Der siges endog i Brevet, at en Munk fra Sellø Kloster (ligeledes af Benedictinerordenen) var bleven halshugget og en anden brændt. Prior Peter Oldemarket havde derfor fra sin

1. En Tydsker, der i 1394 var tilstede i Lybek som den throndhjemske Erkebiskop Vinaldes Tjener. (Doc. i Lybeks Archiv).
2. Derfor er det ogsaa fra et Archiv i Lüneburg, at man har dette interessante Document. Det samme er Tilfældet med det foregaaende Protestbrev.