at haabe paa, at Erobringen af Munkeliv vilde kunne gjennemføres ved Curien. Man stolede vel paa, at Kong Erik vilde formaa at opretholde den nye Ordens dobbelte Conventer, men et Kloster for ordenen i Bergen mente man kun var at opnaa gjennem en Disposition af Kongen over en anden Stiftelse i Bergen, der var hans Magt undergiven, nemlig et heldigt beliggende og vel doteret Hospital med Kirke i samme By[1]. Det er »aabenbart, at der her sigtes enten til Katharinas eller Allehelgens Kirke i Bergen, der begge hørte til de kongelige Capeller og begge vare forenede med Hospitaler. Men omsider fik Munkelivs Forandring dog pavelig Bekræftelse 1426. Samtidig omtales Abbed Stein som forhenværende Abbed og forsvinder dermed af Historien. I et nyere Skrift er han bleven kaldet: „en af den Tids ædleste Skikkelser, uegennyttig, selvopofrende, ivrig for Guds Riges Udbredelse, en begeistret Dyrker af den hellige Birgitta“.[2] Der foreligger imidlertid ikke positive Vidnesbyrd, der berettige til en saadan Lovprisning. Det er vel tænkeligt, at Stein kan have handlet af mere høitliggende Motiver, men fuldt saa gjerne kan han have været en almindelig Partimand[3], skjønt det vistnok er meget sandsynligt, at hans Fienders Beskyldninger ere stærkt farvede eller overdrevne.
I 1428 blev Aslak Bolt (11te Marts) af Dom-
- ↑ Dipl. Norv. XVI. No. 79–80.
- ↑ A. C. Bang, Den norske Kirkes Historie under Catholicismen S. 308.
- ↑ Det af Bang paaberaabte Brev fra Stein om Understøttelse for en missionerende Lappekvinde (D. N. IV No. 794) betyder ikke ret meget, naar man læser det i Forbindelse med nogle samtidige Documenter i Handl. rör. Skand. Hist. XXIX, S. 20 fgg.
