Som sædvanlig vilde Erik af Pommern have en af
sine personlige Bekjendte eller Yndlinger frem. Denne
Gang var det en Olaf Nilssøn, der var Kannik i Hamar
og Sognepræst til Gran paa Hadeland[1], uden at man
har noget Vidnesbyrd om, hvilket af de nordiske Folk
han ved Fødselen har tilhørt, ligesom det ogsaa bliver
tvivlsomt, om han virkelig har fungeret i de nævnte geistlige
Stillinger i Hamar Stift eller kun havt dem som
Sinecurer. Oprindelig har det været Kongens Tanke paa
vanlig Maade at skaffe Olaf Provision ved Curien i Rom.
Der haves nemlig Copi af en udateret Skrivelse fra Kongen
til Pave Eugenias IV[2], hvori Erik andrager om Olafs
Udnævnelse, og hvori han siges at være Kongens Capellan
og Huusfælle samt af fornem Æt (genere nobili).
Men i Sommeren 1434 holdtes et mærkeligt Møde af geistlige og verdslige Stormænd fra Norden i Vordingborg. Her var ogsaa Aslak Bolt tilstede og med ham Bisperne af Oslo, Hamar og Stavanger, ja endog Færøerne og Orknøerne. Der var i det Hele tolv nordiske og dertil et Par tyske Biskopper tilstede. Her har Stem-
- ↑ Holberg kalder ham i sin Bergens Beskrivelse ved en Skjødesløshed „Olaf Gran“, hvilket urimelige Tilnavn siden har været tillagt ham af Flere.
- ↑ Naar Brevet (Dipl. Norv. I. No. 747) henføres til Vordingborg i Juli 1434, da er dette ganske vilkaarligt. (Dette Brev er det eneste, hvor Olaf kaldes med Fadersnavnet Nilssøn; hans Herkomst er ganske ubekjendt, og han omtales ikke i noget Document uden som Bispeemne og Biskop). Ogsaa et andet Brev er blevet skrevet til Paven fra Kongen om Olaf (D. N. VII. No. 393), men ligeledes udateret. Det gaar ud paa, at Bergens Bispestol har lidt saa meget ved fiendtlige overfald (1428 og 1429), at den nye Biskop for at bestaa tiltrænger at beholde sine tidligere Beneficier, hvorom ansøges. Udgivernes Indholdsangivelse er tildels misvisende.
