kommende. Efter det høitidelige almindelige i Basel forsamlede Kirkemødes Beslutning ønske vi at skride til Confirmation af det Valg der er faldet paa den ærværdige Mand. Hr. Olaf af Gran, men idet vi ere opmærksomme paa Apostelens og den canoniske Rets Bestemmelser, at Ingen i en saa vigtig Sag ved en forhastet Confirmation for tidlig maa lægge Haand paa den Udvalgte, saa sætte vi Alle og Enhver, hvem denne Salg vedkommer, eller som ansee den for sig vedkommende, en Frist af 9 Dage til at fremkomme med Indsigelse, om de have nogen saadan at gjøre, mod den valgtes eller Vælgernes Personer eller mod valgets Form.“ Efter de ni Dages Forløb oplæste saa – dennegang i Maria-Kirken i Vordingborg – Kanniken Olaf Jonssøn for Erkebiskop Aslak, der sad i Høisædet foran Høialteret omgiven af Biskopperne Jens af Oslo og Audun af Stavanger og en talrig Forsamling, en Erklæring om, at Ingen i den nævnte Frist var fremkommen med nogen Indsigelse. Derefter confirmerede Aslak høitidelig Hr. Olaf Nilssøns Valg til Biskop af Bergen[1]. Indvielsen har uden Tvivl meget snart efter fundet Sted, og i ethvert Fald har Olaf været indviet Biskop og Rigsraadsmedlem inden 9de August s. A., da han i Kjøbenhavn var tilstede under den høitidelige Act, hvorved for sidste Gang en Konge af Norge belenede en Jarl (eller som det nu kaldtes Greve) med Orknøerne[2].
I det følgende Aar gjorde Aslak Bolt sit første Forsøg paa at gjenoplive de i lang Tid factisk ophørte Provincialconcilier i den norske Kirke. Mødestedet skulde være Bergen, men – ingen af Erkebispens Suffragan-
