perne Thorlak af Viborg og Nils af Linköping[1], og det er en noksom bekjendt Sag, at Biskopper i offentlige Breve altid opregnes efter Anciennetet. Nu vides det, at Thorlak af Viborg, om hvem vi nedenfor skulle faa meget at fortælle, blev Biskop 1438, og at Nils indviedes i Marts 1441. Heraf kan altsaa sluttes, at Olaf II af Bergen er bleven indviet i Tiden mellem disse Grændser.
Olaf Harniktssøn (II) var af en norsk adelig Familie, der hørte hjemme i Gudbrandsdalen og (efter sin Uddøen) efter sit Vaaben har af Genealogerne faaet det stolte Navn „Gyldenløve“[2]. Biskoppen var en Søn af Harnikt Henrikssøn paa Glømen i Øier, og Moderen hed Jorun Sunnulfsdatter. Jeg anseer det ikke usandsynligt, at hun har været Søster af den Arnbjørn Sunnulfssøn, som fra 1398 forekommer som Provst ved Apostelkirken i Bergen og siden var Biskop i Hamar (omkr. 1420–1430). Men i ethvert Fald var Biskop Olaf en Søstersøns Søn af Erkebiskop Aslak Bolt. Paa den Tid, han blev Biskop, var Forbindelsen med Pavestolen fremdeles afbrudt, og hvad der ligeledes maa haves for Øie, Norge var i de Aar (1438–41), hvorimellem Olafs Ophøielse maa have faldet, egentlig kongeløst, idet den Anerkjendelse; der fremdeles ydedes den til Gotland bortdragne Erik af Pommern, kun var et Skin. Saameget større har altsaa, hvor det gjaldt Kirkens Værdigheder, Erkebiskoppens Magt været, og der er derfor al Sandsynlighed for, at Aslak har
- ↑ D. N. IV. No. 885.
- ↑ Stamtavle i min Bog Christiern I.s norske Historie, S. 84, see ogsaa Storm i Norsk hist. Tidsskrift 2 R. III, S. 215. Da mellem Broderen Hr. Beinkt Harniktssøns Arvinger (D. N. II. No. 832) bl. a. opføres Ridderne Hr Olaf Haakonssøn (Stumpe) og Hr. Torgaut Benktssøn, maa ogsaa disse have været Biskoppens Frænder.
