møde, der udkaarede Christopher af Bayern til Norges Konge, hvorefter han maa være fulgt med Christopher til hans Kroning i Oslo, der fandt Sted 2den Juli s. A. Nogle Dage efter skiftede han med sin Broder Hr. Benkt Harniktssøn, der maa være bleven Ridder ved samme Kroning[1], et betydeligt Jordegods, som de have arvet efter sine ovenfor nævnte Forældre. Biskoppen blev herved Eier af mange (omtrent 30) Gaarde, Kværner, Fiskerier o. s. v. i Gudbrandsdalen (deriblandt Ættegaarden Glømen) samt paa Hedemarken og Romerike[2].
Hvad man veed om Olaf II som Biskop af Bergen, er forøvrigt ikke ret meget. Man seer, at han har havt adskillige Stridigheder. I 1443 havde Prædikebrødrene begravet en henrettet Mand paa sin Kirkegaard trods Olafs Advarsel, og han befalede dem da inden tre Dage og under Trudsel om Interdict at opgrave ham[3]. I 1447 bansatte han nogle Tydskere, som med Magt havde indtrængt sig i Munkelivs Kloster og derfra udtaget to af Hanseaternes bestandige Fiender, den kongelige Befalingsmand, Hr. Olaf Nilssøns Tjenere, af hvilke den ene var bleven dræbt og den anden mishandlet. Men heller ikke fra Kongsgaardens Folk kunde Geitsligheden være sikker mod Overfald, thi – uvist naar – trængte to væbnede Mænd fra denne ind i Domkirken under Guds-
- ↑ Denne Mand blev dræbt i Gudbrandsdalen (1446 eller før). Han var gift med den driftige Fru Magnhild Oddsdatter fra Finnen paa Voss, som med ham ikke havde Børn, men i sit andet Ægteskab var Moder til Biskop Karl I af Hamar og i sit tredie til Ridderne Hr. Odd og Hr. Knut Alfssønner.
- ↑ D. N. I. No. 783. Noget af dette Gods har Olaf (før han blev Biskop) paa Forhaand raadet over og, da han holdt Arveøl for sin Moder, overdraget til en Halvbroder af sin Fader (D. N. IX. 330).
- ↑ D. N. I. No. 786.
