Da Christiern I i 1450 var bleven ogsaa Norges
Konge, fulgte Thorleif med denne til hans norske Kroning
i Trondhjem. Bergens Bispestol, der endnu var
ledig efter Olaf II, maa han have eftertragtet, men efter
Kirkeretten kunde han ikke ligefrem vælges til Biskop i
et andet Stift, dettes Capitel kunde alene „postulere“
ham. Baselerconciliet var nu sprængt, Paven atter kommen
i Besiddelse af sin tidligere Magt, og Afgifterne
til hans Kammer paany indførte. Postulationen maa
have fundet Sted i Tiden mellem 7de og 29de August
1450[1], og 14de April 1451 tilstod Pave Nicolaus V
Thorleif Afsked fra Viborgs og Provision til Bergens
Domkirke, hvorhos hans Afgifter til Paven o. s. v. bleve
betalte ved hans Fuldmægtig[2]. Som allerede indviet Biskop
har han dog naturligviis allerede strax kunnet udføre
alle geistlige Forretninger i sit nye Stift. Christiern
I. havde under sin Kroningsreise forlenet ham og hans
Capitel med Hardanger Len imod Forpligtelse til en
daglig Messe i Domkirken om St. Olaf m. m. og med
Forbønner for Kongen, Dronningen, Norges Rigsraad og
alle Christne[3].
I 1453 ledsagede han den bekjendte Henrik Kalteisen, hvem Paven havde udnævnt til Erkebiskop, op til Throndhjem, hvor der paa den Tid var uroligt paa Grund af et svensk Indfald. Senere tinder man ham 1455 ved Götaelven paa den Tid, da Hr. Olaf Nilssøn, der var bleven afsat som Befalingsmand i Bergen, atter tiltvang sig sin gamle Stilling af Kongen. Sammen med Hr. Olaf og hans Broder Hr. Peder, med hvilke han synes
