Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu/83

Denne siden er ikke korrekturlest
SMAASTYKKER.
1.
Slegten Kusse.

De gamle norske slegter førte som bekjendt ikke faste Familienavne, men i heldigste Tilfælde kun Tilnavne. Disse var fra først af blot personlige, men begyndte dog fra det 14de Aarhundrede ogsaa at gaa i Arv, skjønt sparsomt nok. Imidlertid maa Navne som Bolt og Holk (samme Vaaben som Bolt) kunne tillægges Karakteren af Slegtbetegnelser[1], og det samme er ligeledes Tilfældet med Kusse, som i al Fald af og til anvendes paa denne Maade, bl. a. af Hr. Absalon Pederssøn[2].

Hertil kommer ogsaa som et afgjørende Bevis, at Tilnavnet staar i Overensstemmelse med det oprindelige Vaaben, et Kalvehoved. Kusse betyder nemlig Kalv og findes endnu af og til anvendt paa Vestlandet og paa Island i denne Betydning.

Størst Interesse tør Kusserne have derved, at de ældste kjendte af dem staar i den merkeligste Eiendomsforbindelse med Gjæslingerne paa Sandbo (Sundbu) i Vaage. Dernæst indehavde de i c. 200 Aar før Reformationen det betydelige Gods Samsal paa Ringsaker, der kan opvise en sammenhængende Historie lige til Nutiden.

Skaktavlerne regnede dem blandt sine Ahner, og den bekjendte nu levende svenske Famlie Bondes Stammoder hører til de oplandske Kusser – se Stamtavlen.

  1. Kfr. „Norske og Islandske Tilnavne fra Oldtiden og Middelalderen“ af K. Rygh, Skoleprogram, Trondhjem 1871.
    Om Bolterne se Hist. Tidsskr. 3die Række II S. 101 og Munch 2.
  2. Bergens Kapitelsbog (N. Mag. I S. 243).