Sira Brynjulf Haraldssøn, Korsbroder i Hamar
og Prest paa Toten, eier fra 1344[1] Kvernbrug i Tyrfdaaen
(Hekshuselv) paa Toten, hvor han ogsaa ellers var Eiendomsbesidder.
I 1360 sælger Sønnen Arne Brynjulfssøn, der
fører Kussernes Vaaben (Kalvehovedet) „de Kverner, som
hans Fader eiede i Tyrfd“[2]. Brevet udstedes af Arne paa
Helgeøen. Han havde ogsaa Eiendomme paa Romerike[3].
I 1345[4] kundgjør Sira Brynjulf Haraldssøn fra Hamar, at han har overdraget Sira Andres (Bjarnessøn) paa Stange paa Biskop Guttorm af Stavangers Vegne Del i Storeim (Starum) paa Toten. Sira Brynjulf, der kaldes „Slegtning“ af Biskop Halvard i Hamar[5], døde ca. 1348 under et Ophold ved Pavehoffet i Avignon, saaledes vistnok i den sorte Død ligesom Biskop Halvard.
Sira Arne Haraldssøn, Korsbroder i Hamar, kalder i 1337 Sira Brynjulf, „sin Broder“.[6]
I et Brev, dateret Orrastad 1333[7], tager Arne Haraldssøn, Korsbroder i Hamar, et Prov om en Jordpart i Lille Røfhol ved Gildabu i Øier, som Thora „Husfrøya a Segestad“ gav Kirken paa Skodin; her optræder Arne paa Hamarbiskoppens Vegne, vel som dennes officialis.
At Arne hører til den Slegtskreds, som var knyttet til Sandbo i Vaage, sees af et Brev, som Arne udsteder paa Gran i 1337[8], hvori han for Venskabs Skyld opgiver al den Ret (Odelsret), han ifølge „Kongelige Breve“ havde paa Heimdalsvandet mellem Vaage og Valders, og overdrager den til Hr. Sigurd Erlendssøn Eldjarn, der var gift med Fru Gudrun Ivarsdatter af Sudreim-Slegten.
De her nævnte Kongelige Breve paa Heimdalsvandet kan neppe være andre end de, som Hr. Sigurd Eldjarn paaberaaber sig i Brevet af 1336[9], Gjæslingernes Odelsbreve paa nævnte Fiskevand, en Gave fra Sverre til Lendermanden
