Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu/90

Denne siden er ikke korrekturlest
86
SMAASTYKKER.


Tune Nils Hedemark paa 9 Aar; men Godset blev ikke indløst.

Senere overgik dette til Officersfamilien Arøe, som har havt det lige ind i vor Tid.

I en Arvesag mellem Anna Amundsdr. Kusses Datterdøtre, nys nævnte Anna Rosengedde og dennes Søster Adelus, gift med Nils Jonssøn Skak paa Eker, gjenfinder man en Flerhed af de under Samsal fra tidligere Tid hørende Gaarde, saaledes: Dælin, Hjelmstad, Kraakvik, Roterud, Staff, Lille Bolstad, Dal, Skumsrud (Biri) m. v.[1]

Som adelig Frigaard tilkom der Samsal „Ægt og Pligtarbeide“ af de under denne boende Bønder[2], men paalaa samme Rosstjeneste før dennes Ophævelse c. 1660.

I 1821 havde Samsal endnu sine adelige Friheder i Behold[3].

Som man ser, har Samsal saaledes en baade gammel og sammenhængende Historie ligefra det 14de Aarhundrede.


Man vil fra Stamtavlen have lagt Merke til, at Kusserne fra Samsal fra c. 1430 gjennemgaaende fører Bolternes Vaaben, der endog anvendes af Thord Bondes Enke Ingegerd Amundsdr. i 1550.

Der kan derfor her neppe være Tale om en sporadisk Anvendelse af dette Vaaben, som man har Eksempel paa i nogle andre Slegter, heller ikke om at dette er indkommen ad kognatisk Vei, hvilket ellers kunde synes rimeligt, og man nødes af disse Grunde til den Slutning, at Bolterne, der ogsaa havde Eiendomme i Gudbrandsdalen, ligesom Kusserne har sin Rod i de gamle Slegter, der i Middelalderen var knyttet til Sandbo.

Forhaabentlig kan Fremtiden bringe mere Klarhed over saavel Bolternes som Kussernes Oprindelse og Sammenhæng.

Til Kussernes Slegtskreds hørte den oplandske Familie Hummer, hvis Stamfader væbner Olaf Trulssøn, Foged hos

  1. Domb. 1580 S. 41 o. f., før citeret.
  2. Schøning, Thingsvidne af 1657.
  3. Kraft 1ste Del S. 677.