I andre Sagaer, dels ældre, dels yngre end Snorre,
finde vi Einar altid knyttet til Gimsar. I Haakon Ivarsøns
Saga, der er en af Snorres Kilder, opregnes de norske Høvdinger
paa Magnus den godes Tid, og der siges Einar udtrykkelig
at bo paa Gimsar. I „Kongesagaerne fra Magnus
d. gode“ sees Einar ogsaa i Magnus den godes Tid at
bo paa Gimsar og at reise derfra til Nidaros[1]; samme Saga
har ogsaa bevaret en Beretning fra Harald Haardraades Tid,
hvori denne kalder Einar „Kjæmpen paa Gimsar“[2]. Vi kommer
dernæst til mere eller mindre uhistoriske Sagn i Sagaer
fra 14de Aarhundrede; de er alle enige om, at Einars Residens
er Gimsar. I den store Olav Trygvesøns Saga fra 1ste
Halvdel af 14de Aarhundrede fortæller saaledes en Nordmand
i Syrien kort efter Magnus d. godes Død til Olav Trygvesøn,
at Einar Tambeskjelve bor paa Gimsar[3]; kort efter nævnes,
at Haldor Snorresøn senere tager sin Tilflugt til Einar paa
Gimsar, og her lader Sagaen Einar fortælle, hvorledes Olav
Trygvesøn efter Slaget ved Svold har reddet Einar og spaaet
at „han skal bo paa Gimsar til sin Dødsdag“[4]. Af de Tillæg
til denne Saga, som er optagne i Flatøbogen fra c. 1387,
kan nævnes, at Fortællingen om Orm Storolvsøn lader Orm
faa Aar efter Olav Trygvesøns Død komme til Einar paa
Gimsar[5], og at ifølge Fortællingen om „Eindride og Erling“
Einar ogsaa i Olav d. helliges Tid (efter Forsoningen Aar
1022) bor paa Gimsar[6].
Som det af denne Oversigt vil sees, er den hele Kongesagalitteratur enstemmig om, at Einar Tambeskjelve havde sin Residents paa Gimsar, og Snorre afviger kun forsaavidt herfra, som han kun forudsætter, ikke udtrykkelig siger, at saa var Tilfældet; alene en overfladisk Læsning af Snorre kan føre til den Forstaaelse, at Einar havde sit Hjem i Børseskogn. Imidlertid kom det Sted i Olav d. helliges Saga, hvor Einars Gaard i „Skaun“ nævnes, til at blive det Grundlag, hvorpaa man i nyere Tid lagde Vægt, og da Torfæus saavel som Peringskjölds Udgave af Heimskringla gjengav
