dette, maatte det fare til, at man i det Trondhjemske i forrige Aarhundrede søgte Einars faste Sæde der. Den største Gaard i Børseskogn var Huseby den er nu delt imellem 15 opsiddere og har tilsammen en Skyld af over 40 Mark; det fulgte da af sig selv, at Huseby ansaaes for at have været Einars Gaard, og Schøning siger ogsaa i sin (utrykte) Reiseberetning, at her har Einar boet. Schøning siger ikke, hvorfra han har denne Mening: det synes nærmest at være hans egen Formodning, han har her hverken Beretning eller Saga at støtte sig til. Den Ruin af en Stenmur, som findes ved Huseby, bragte Schøning ikke i anden Forbindelse med Einar, end at han formodede, at den var en Levning af en Stenkirke eller et Privatkapel og saaledes Vidnesbyrd om, at Gaarden havde været et Høvdingesæde. Det varede imidlertid ikke længe, inden Schønings Formodning i det Trondhjemske fremkaldte et „Folkesagn“, som naturligvis gik ud fra den samme urigtige Forudsætning, at Einars Hjem var i Børseskogn, ikke i Guldalen. Klüwer fortæller efter Optegnelser fra sine Reiser i Aarene 1815–17, at de 5 Stene, som findes ved Søen paa Gaarden Nøst eller Nøstad, ifølge Sagnet er reiste af Einar Tambeskjelve, som eiede denne Gaard, og som reiste Stenene for at binde sine Skibe fast. Ligeledes fortæller han, at ved Huseby findes „Rudera af Einar Tambeskjelves Borg, opført af 2½ Alens tyk Mur, 36 Alen lang mod Øst og Vest samt 17 Alen bred“. Begge disse „Sagn“ har imidlertid vist sig at mangle historisk Grundlag. Stenene paa Nøst (rettere Naustan eller Nøstum) i Børsen er, som allerede Schøning forstod, Bautastene og altsaa meget ældre end Einars Tid, og Stenmuren paa Huseby har ved Udgravningen i 1848 vist sig at være Levninger af en Stenkirke paa Huseby, hvis Tilværelse kjendes fra Middelalderen.
Sagnet maatte saaledes udvises af Historien; men den Hypothese, som skabte Sagnet, blev staaende og trængte ind i den historisk-topografiske Literatur. Munthe hævder saaledes i sine Anmærkninger til Aalls Snorre, at Einar Tambeskjelve har eiet Huseby og „maa have valgt det til Bosted, uagtet Gimsar var hans Fædrenegaard“, hvorhos han om Levningerne af Einars Borg henviser til Klüwer. Desværre fulgte ogsaa Munch, som saa ofte, Munthes Autoritet og angav i 1849 Huseby for Einars Hovedsæde, og da Munch
