Hallands Kyst, hvor det kom til en Fægtning. Dens Udfald antydes af Skalden som fordelagtigt for Olaf: han taler i det mindste om, at danske Krigere sank til Bunds, og at deres Lig opskylledes paa Kysten; men rimeligere er det dog, at Sven, der vistnok var Olaf alene overlegen, efter en hidsig og maaske i det hele taget for Nordmændene hæderlig Fægtning, har tvunget Olaf til at trække sig tilbage og undgaa videre Kamp, indtil han havde forenet sig med den betydeligere Styrke, som hans Broder imidlertid bragte nordenfra. Skalden omtaler nemlig strax efter, hvorledes Olaf styrede østfra, medens hans Broder førte en større Flaade nordenfra forbi Stad; dette antyder, at begge Flaader forenedes efter Kampen ved Halland.“
Munch har her fulgt Morkinskinnas ordning af Versene, men dog indlagt en Fortolkning, hvorefter Seiren udenfor Halland egentlig bliver et Nederlag. Han synes ikke at have lagt Mærke til, at Fagrskinna og Snorre udelader disse Vers, hvorved i det hele Krigen falder bort; ialfald har Munch ikke reflekteret videre over dette Forhold, hvis Grunde dog burde opklares.
Gudbr. Vigfusson og Dr. Finnur Jonsson har hver for sig forsøgt at fordele de bekjendte Vers af Stein Herdisarsøns Drápa om Olav kyrre efter en bestemt Orden. Det skulde synes ikke rent umuligt, da man jo har et „Klovastev“, hvorom Versene maa gruppere sig. Imidlertid er begge Forsøg faldt helt forskjelligt ud, og begge synes at være vilkaarlige og ialfald i Detaljer umulige. Vigfusson har saaledes for at opnaa den Symmetri, hvorefter han stræbte, maattet udelade et Vers („Hilmir gefr oc hjalma“), som dog findes i flere Kilder; ligeledes har han optaget et Vers („Varði ógnar orðum“), som ingen gammel Autoritet henfører til Stein, og som efter sit Indhold endog maa være forfattet efter Olafs Død. Og Finnur Jónsson ordner Versene saaledes, at den sidste Linje i Klovastevet (Olafr borinn sólu) forekommer i to efter hinanden følgende Vers, hvilket ligeledes synes umuligt. Jeg skal ikke her gjøre et nyt Forsøg paa at rekonstruere Digtet, hvilket kan synes temmelig trøstesløst baade paa Grund af Versenes forvanskede Overlevering og Digtets Ufuldstændighed. Det er mig nok at paapege følgende. De Vers, som hos Vigfusson er 4, 5 og 6,
