hos Jónsson 2–4, og som utvivlsomt hører sammen,[1] skildrer Slaget ved Fulford 20de Septbr. 1066, 5 Dage før Slaget ved Stanford, hvori Harald Haardraade faldt; det maa altsaa ansees for sikkert, at Stein har skildret Olafs Deltagelse i sin Faders Tog til England, og at Olaf – som den, til hvem Digtet kvædes, – ogsaa her og overalt fremstilles som Hovedperson. Men i 2 Vers, som Vigfusson opfører som 2–3, Jonsson som 8–9, skildres, hvorledes Olaf farvede sit Sværd rødt første Gang, nemlig i en Søkamp udenfor Halland med de Danske. Versene kan oversættes: „Jeg ved, hvor Olav farvede sit Sværd første Gang. Udenfor Halland tilhavs lod Kongen de rødfarvede Sværd bruge. De danske Drenge gik tilbunds udenbords med Brynjer og Hjælme. De saarede Mænd sank til Grunden søndenfor Havet; de høie Bølger drev deres Lig op paa Stranden“. Disse Vers maa dog, som Vigfusson rigtig har seet, nødvendigvis gaa forud for Slaget ved Fulford, thi ogsaa der har Olaf „farvet sit Sværd“; de maa altsaa høre til en forudgaaende Tid, ɔ: til Kong Haralds Regjeringstid; men det sidste Slag i Krigen mellem Harald og Svein var jo Slaget ved Nisaa udenfor Halland 1062. Heri har altsaa Olaf deltaget, og til dette Slag passe Ordene ganske.
Men det er disse Vers, som i Morkinskinna henføres til c. 1068 og til en Krig med Danmark. Man vil se, at P. A. Munch for at redde disse Vers har maattet fortolke som et faktisk Nederlag, hvad Digteren skildrer som en Seir. Denne Fortolkning kan vi nu spare os; Søslaget i 1068 kan helt bortfalde. At mærke er, at allerede Forfatteren af Noregs Konungatal, der har benyttet Morkinskinnas Original, rigtigt har seet dette. Han udelader i Skildringen af Forholdet mellem Sven og Olaf ganske de to Vers og dermed hele Krigen; men til Gjengjæld gjør han en lidet fremtrædende, men dog tydelig Forandring i Skildringen af Nisaaslaget. Det sees af Morkinskinna, at ifølge den oprindelige og omstændelige Fortælling om Nisaaslaget havde Harald sin ældste Søn Magnus med; han var under Beskyttelse af Thorolf Mostrarskegg, men styrede eget Skib; efter Slaget tilbyder Kongen den fangne Finn Arnessøn Grid
- ↑ Jeg kan forøvrigt ikke skjønne andet end at det hos begge Redaktører sidste Vers maa staa først.
