først fra sig selv, dernæst fra Sønnen Magnus og endelig fra Dronningen, hans Broderdatter. Forudsætningen er her tydelig, at af Kongens Sønner fulgte kun Magnus med, og denne Beretning er endog gaaet over til „Noregs konungatal“ og Heimskringla. Ikke destomindre har Forfatteren af Noregs konungatal lige bagefter Tilføielsen: „Med Kong Harald var i Nisaaslaget begge hans Sønner Magnus og Olaf “, aabenbart fordi han fortolkede Steins Vers om Olafs Søkamp udenfor Halland som gjældende Nisaaslaget. Snorre har ikke optaget disse Ord, idet han vel fandt det overflødigt at nævne Olaf udtrykkeligt (han var jo ikke voxen); men Snorre har erkjendt Rigtigheden deraf ved ligesom sin Forgjænger at udelade alt vedkommende Krigen mellem Sven og Olaf. Snorre har jo ogsaa i sin Fortale opstillet det rigtige Princip, at samtidige Skaldevers nok skal godkjendes, men de maa først vise sig at frembyde en renset Text og være forstandigt fortolkede (ef þau eru rett kveðin ok skynsamliga upp tekin).
Efter dette maa altsaa Beretningen om en Krig mellem Olaf Kyrre og Sven Estridssøn udgaa af Historien. Kilderne forudsætte kun, at efter Olaf Kyrres Hjemkomst i 1067 har Sven Estridssøn truet med Krig, og at man i Norge var betænkt paa at forsvare sig, at Olaf udbød Leding og drog i Spidsen for denne til Rigsgrænsen, og her mødte Kong Sven ligeledes med sin Hær; men der blev ingen Krig af. Olaf sender Fredstilbud, der holdes et Møde i Konghelle, og her bliver Freden sluttet. Dette Møde kan, som Munch mener, vistnok kun henføres til Aar 1068; thi 1067 kom Olaf hjem fra det lange og uheldige Englandstog, og da kunde der ikke være Tale om at opbyde nyt Ledingstog, men i Sommeren 1069 sendte Kong Sven sine Sønner med en stor Flaade til England, og da maa Freden med Norge være sluttet Aaret forud.
Munch, som fulgte Morkinskinnas Versfortolkning, har fundet en Støtte herfor i den samtidige Adam af Bremen, som omtaler disse Begivenheder kortelig saaledes: Svein rex Danorum, qui reges Nortmannorum Olaph et Magnum constrinxit magna virtute, hvilket Munch oversætter „kuede dem med stor Tapperhed“. Rimeligvis betyder dette Udtryk dog ikke mere end,.holdt i Tømme med stor Dygtighed“, thi heller ikke Adam taler om nogen Krig; en krigersk
