Demonstration, saadan som Sagaen forudsætter fra begge
Sider, kunde jo fra dansk Side fremstilles som imponerende,
da den fremkaldte Fred; paa samme Maade har jo den
norske Digter fremstillet det, naar han om Olaf siger: „med
Truselsord og Fredsmaal værgede Olaf Landet, saa at ingen
turde gjøre Krav mod ham“ (varði ógnar orðum Olafr ok
friðmálum jörð svá at engi þorði allvalda til kalla).
- Septbr. 1890.
Gustav Storm.
P. A. Munch siger (N. F. H. III, 185), at Kong
Magnus Erlingssøn „var, som det i et Slægtregister nævnes,
gift med Eldrid, en Datterdatter af Guthorm paa Rein af
.dennes første Ægteskab med Jon Smjørbaltes Datter“, men
han tilføier, at Dronning Eldrid „kan ikke have spillet nogen
betydelig Rolle, ja har maaske ikke engang opholdt sig i
Norge, siden hun aldrig omtales“. Det sidste er nu ganske
rigtigt: i de historiske Sagaer – Magnus Erlingssøns og
Sverres – omtales aldrig nogen Dronning ved Magnus Erlingssøns
Side, uagtet flere Scener ved hans Ophold i de
norske Byer skildres noksaa indgaaende. Men Grunden dertil
er aabenbart en anden end den, Munch antog: Eldrid har
ikke været gift med Kong Magnus, der har ikke existeret
nogen „Dronning“ Eldrid, og Munch har misforstaaet sin
Kilde, Slægtregistret i Fagrskinna Cap. 213. Af dette
Slægtregister hidsættes, hvad der vedkommer den omtalte
Eldrid: „Guthorm paa Rein ægtede først Eldrid, Hallkel
Huks Søster, deres Døtre var Rangrid og Ingerid og Gudrun.
Rangrid ægtede Bjarne Burdarsvein, deres Døtre var Eldrid
og Ingebjorg. Eldrids Datter med Kong Magnus (dotter
Magnus konongs oc Elldriðar) var Kristin, som Reidar Sendemand
havde tilægte (atte). Thore Skindfeld havde havt
tilægte (hafðe atta) Eldrid, deres Sønner var Kinad og Thorgrim
Klauve. Senere blev hun gift (var hon gift) med Lagmanden
i Gøtaland, deres Søn var Harald“ o. s. v. Dette
er det eneste Sted, hvor „Dronning“ Eldrid nævnes, naar
undtages at hendes Søn Kinad „Eldridssøn“ forekommer som
